Aarhus Universitets segl

Foredrag: Den sunde søvn

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 30. september 2025,  kl. 19:30 - 22:00

Temaet er den sunde søvn
De fleste mennesker sover mellem 6 og 8 timer og er i gennemsnit 15 minutter om at falde i søvn. Mere end hver tiende oplever imidlertid vanskeligheder med at falde i søvn, vanskeligheder med at fastholde søvnen i løbet af natten eller for tidlig opvågning.

Vores søvnbehov er forskellige, og man skal ikke have et bestemt antal timers søvn. Men, hvis søvnvanskelighederne opleves som belastende og har betydelige negative konsekvenser for personens funktion i dagtimerne, er det sandsynligt at vedkommende har såkaldt ”insomni”.

Mens alle kan opleve søvnvanskeligheder fra tid til anden, synes det moderne samfund i stigende grad at udfordre vores søvn. Dette er en betydelig udfordring, eftersom tilstrækkelig søvn af god kvalitet er afgørende for vores funktionsevne og psykiske og fysiske helbred. Insomni er endvidere ikke kun omkostningsfuldt for individet, men også for samfundet i form af lavere produktivitet, tabt arbejde og øgede sundhedsudgifter.

I foredraget vil Bobby Zachariae fortælle om mekanismerne bag søvn, hvordan vi kan definere den sunde søvn, hvad denne betyder for vores psykiske og fysiske helbred, om årsagerne til insomni og om hvordan man forebygger og behandler søvnforstyrrelser.

Som nævnt er det aftenenes foredragsholder, Bobby (Robert) Zachariae, professor, cand.psych., dr.med., som vil udfolde emnet for os.

https://www.au.dk/bzach@psy.au.dk