Foredrag: "Børns læsekultur og medier 1750-1850"
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Konferencecenteret, Fredrik Nielsens Vej 2 - 4, 8000 Aarhus C. Bygning 1421. I Preben Hornung Stuen
Børns læsning og brug af medier er et omdiskuteret emne, men tidsperspektivet går sjældent mere end nogle få årtier tilbage. Den længere forhistorie har ikke været belyst. I et forskningsprojekt, finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, har vi som henholdsvis historiker og litterat undersøgt, hvordan der opstod et marked for bøger og medier for børn i perioden 1750-1850: Hvem var de centrale voksne aktører? Hvilke medier foretrak børn, og hvordan brugte de dem? Og hvad kendetegnede de bøger, som børn fik mellem hænderne: Hvad skrev forfatterne om, hvilket syn på børn og dannelse lå bag bøgerne, og hvilke former for brug lagde de op til? I vores oplæg vil vi vise, hvordan vi kombinerede nye former for kilder gravet frem i arkiver og biblioteker i ind- og udland med opbygningen af en database og nærlæsninger af bl.a. billeder, breve, selvbiografier og naturligvis bøgerne selv. Med andre ord vil vi fortælle om, hvordan vi kom På sporet af børn og bøger, som er titlen på vores monografi, der udkom i efteråret 2023 på Gads Forlag med undertitlen Læsekultur og medier 1750-1850.
Foredragsholdere er Nina Christensen, professor & Charlotte Appel, lektor.
Nina Christensen: https://www.au.dk/vis/person/nc@cc.au.dk
Institut for Kommunikation og Kultur – Børnelitteratur
Charlotte Appel: https://www.au.dk/vis/person/chap@cas.au.dk
Institut for Kultur og Samfund – Historie