Aarhus Universitets segl

Foredrag: "Putins strategiske kultur: Fra permafrost til ‘permakrig"

Foredrag ved Mette Skak

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 28. april 2026,  kl. 19:30 - 19:30

Sted

Konferencecenteret, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C, Preben Hornung Stuen

Hvorfor greb Putin til en fuldskalakrig mod Ukraine, når han måtte kunne sige sig selv, at det ville være halsløs gerning? Det er afsættet for Mette Skaks tværvidenskabelige foredrag om bogen Putin’s Strategic Culture, Climate Crisis, and Power Transition. From Permafrost to ‘Permawar’ (Routledge, 2026). Ud over politologiske vinkler på gåden om Ukrainekrigen vægtes energipolitik og klimakrise, for den globale opvarmning slår hurtigere og hårdere igennem i Rusland end andre steder. Hun peger samtidig på, at Putin er blevet radikaliseret af en folkelig protestbølge mod ham hen over vinteren 2011-12. Putins modtræk var dels indgrebet mod Ukraines Maidanrevolution 2013-14, dels militaristisk indoktrinering af Ruslands unge samtidig med, at hans regime blev diktatorisk og ideologisk illiberalt. Konkret blev regimet Ukraine-fjendtligt. Undertitlens ‘permakrig’ henviser således til Putins vilje til at fortsætte den udsigtsløse krig mod Ukraine, måske endda udvide den jfr. putinismens tvetydige doktrin om Russkij Mir.

Aftenens foredragsholder er Mette Skak, der er lektor emerita på Institut for Statskundskab, AU og cand.phil. i russisk og historie. Ud over hendes nye monografi er hun medforfatter til den anmelderroste idehistoriske antologi Verden set fra Rusland. Ideer, ideologier og utopier (red. Tine Roesen), Aarhus Universitetsforlag, 2025).