Temaet er denne gang AI på AU – generativ kunstig intelligens blandt forskere, undervisere og studerende
I november 2022 gjorde den amerikanske softwarevirksomhed Open AI chatbotten ChatGPT-3.5 frit tilgængelig for offentligheden. Man skulle blot oprette en brugerprofil for at få adgang, og ChatGPT blev den hurtigst voksende app nogen sinde. ChatGPT er et chat-interface bygget oven på en stor sprogmodel, som baserer sig på den såkaldte GPT-arkitektur. Store sprogmodeller kan sammensætte ord og sætninger på baggrund af mønstergenkendelse og strenge af sandsynlige ordsammensætninger i store datasæt af tekst fra bl.a. internettet. GPT står for generative pre-trained transformers, og de kan skabe ny tekst, som ligner menneskabt tekst. I ChatGPT’s online brugerinterface leveres statistisk sandsynlige, men ikke nødvendigvis faktuelt korrekte svar på de spørgsmål eller såkaldte ‘prompts’, som brugere indtaster. Generativ AI (GAI) er samlebetegnelsen for AI-teknologier, som producerer forskellige former for indhold (tekst, billeder, lyd).

Teknologien vakte fra starten både begejstring og bekymring. Begejstringen gik på alle de muligheder, studerende, undervisere og forskere fik for at tilegne sig viden på nye måder og arbejde kreativt med generativ AI, mens bekymringerne bl.a. gik på AI’s kapacitet til at skrive eksamensopgaver ‒ og dermed give studerende muligheder for at snyde til eksamen ‒ og på, om chatbots’ svar er sandfærdige. Senere fulgte kritik af bias i de store sprogmodeller, deres store energiforbrug, datasikkerhed og flere andre forhold. I første omgang reagerede mange universiteter med at forbyde brugen af generativ AI, men efterhånden er mange universiteter, videnskabelige tidsskrifter, bevillingsgivere og andre institutioner gået over til at tillade studerende og forskere at bruge generativ AI med visse forholdsregler, ikke mindst fordi det er meget vanskeligt at håndhæve et forbud. I dag udvikles og udbydes forskellige målrettede apps til at understøtte de studerendes læreprocesser, udarbejde anmeldelser og bedømmelser og mange andre velkendte arbejdsformer, som dermed transformeres i både form og indhold. Hvordan forandrer de nye teknologier forskeres, underviseres og studerendes arbejdspraksisser – og hvilken betydning tillægges i de? I dette foredrag ser antropolog Maja Hojer Bruun, lektor ved DPU, tilbage på modtagelsen og virkningen af de nye AI-teknologier universiteter og peger på nogle af den udfordringer, som de rejser.

Aftenens foredragsholder, Maja Hojer Bruun er antropolog og lektor (i forfremmelsesprogrammet) i teknologi, organisation og læring ved Afdeling for Pædagogisk Antropologi og Pædagogisk Psykologi, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, hvor hun forsker i emergerende teknologier såsom kunstig intelligens, robotter, droner og nye datainfrastrukturer og leder Forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser.  https://www.au.dk/mhbruun@edu.au.dk