Der indbydes hermed til foredrag i Det Lærde Selskab
Tirsdag den 26. oktober 2021 kl. 19.30 – 22.00 i Konference Centret, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C. Bygning 1421. I Preben Hornung Stuen
Info about event
Time
Aftenens tema er ”Religion og kulturel immunitet”
Foredragsholder er Jesper Frøkjær Sørensen, lektor
Institut for Kultur og Samfund http://cas.au.dk/om-instituttet/
Afdeling for Religionsvidenskab Religionsvidenskab (au.dk)
Religion er et universelt genkommende aspekt ved menneskelige kulturer. Hvad enten vi kigger bagud i menneskets (for)historie, eller ud blandt verdens nulevende kulturer, påkaldes guder, ånder og forfædre; ritualer udføres i grupper eller i ensomhed, og værdier og adfærdsregler forsvares og formidles med henvisning til overleverede myter og doktriner eller ved appel til afdøde eller nulevende profeter, shamaner eller seere. Religion fremviser således typiske træk, som vi kan beskrive på tværs af deres fremkomst i forskellige perioder. Denne fokus på stabile træk (morfologi) må dog ikke betyde, at vi mister blik for, hvorledes religiøse praksisformer og religioners forestillingsuniverser har ændret sig som følge af den bredere, kulturelle udviklingshistorie. Tribale religioner adskiller sig fra bystats-religioner, tempelkult fra frelsesreligion. Tilsvarende spiller religiøse forestillinger og adfærdsformer en anden rolle i moderne samfund end de gjorde i traditionelle. Religionsforskningen har mange indbyrdes modstridende forklaringer på disse forhold. I de seneste to årtier er der med anvendelse af kognitive og evolutionsbiologiske perspektiver ikke desto mindre fremkommet to alternative teorier: den første er inspireret af evolutionspsykologien og forstår religion som et biprodukt af evolutionært udviklede kognitive mekanismer. I denne tankegang bør religioner groft sagt opfattes som (en beklagelig eller ønskelig) sideeffekt af andre mere afgørende forhold – en sideeffekt, der med andre ord ikke i sig selv har den store indvirkning på menneskets udvikling. Den anden, alternative forklaring er inspireret af adfærdsøkologien og opfatter religion som en adaptation, der ved at opbygge gensidig tillid mellem grupper af mennesker muliggør, at individer kan leve i stabile grupper.
Mit oplæg vil, på baggrund af en kritisk præsentation af disse nye teoretiske tilgange, præsentere en tredje, alternativ teori. Denne anskuer religion som et centralt element i sociale gruppers kulturelle immunsystem – som et kulturelt produkt, der fremmer en given gruppes modstandsdygtighed ved at tilbyde forklaringer og kulturelle teknologier, der modvirker forskellige trusler mod gruppens kulturelle stabilitet.
Efter foredraget vil der blive serveret en lille forfriskning og lidt godt til ganen.
Gratis deltagelse for medlemmer. Medlemmer kan medtage gæster til foredraget mod betaling af 75,- pr. gæst.
Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 20. oktober 2021. Tilmelding er bindende.
Det Lærde Selskab har mange medlemmer, og for at lette administrationen med tilmeldinger og betalinger vil tilmelding til foredrag og betaling for eventuelle gæster samt betaling af kontingent ske via nettet på Aarhus Universitets tilmeldingssystem til arrangementer – Conference Manager.
Ved eventuelle spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til sekretær Susanne Hammer Samuelsen, mobil: 93 50 80 41. Mail: suhs@edu.au.dk
Tilmelding og eventuelt betaling foregår via Conference Manager - (klik på linket for at komme til Conference Manager, eller kopier linket, og sæt det ind i din browser).
https://events.au.dk/foredragdls26102021
Arrangementer 2021:
Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Invitation vil blive fremsendt forud for arrangementerne.
30.11.2021 - generalforsamling kl. 18.30 - 19.30
30.11.2021 – medlemsaktivitet kl. 19.30 – 22.00 – Karen Gram-Skjoldager
Husk at give besked, hvis du får ny e-mail.
Det Lærde Selskab opbevarer oplysninger om medlemmers navne og e-mailadresser til brug
for kontingentopkrævning og udsendelse af invitationer til arrangementer jf. Databeskyttelses-forordningen artikel 6, stk. 1, litra f). Oplysningerne opbevares så længe man er medlem af foreningen, hvorefter oplysningerne slettes.
Venlig hilsen
Lotte Rahbek Schou
Vejviser til Konferencecenteret:
http://map.krak.dk/query?what=maps&search_word=&geo_area=fredrik+nielsens+vej&from
Der er en række p-pladser til rådighed, til fri afbenyttelse.