Foredrag i Det Lærde Selskab

Tirsdag den 25. oktober 2016 kl. 19.30 – 22.00 Konference Centret, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C. Bygning 1421. I Richard Mortensen Stue

03.10.2016 | Susanne Hammer Samuelsen

Dato tir 25 okt
Tid 19:30 22:00
Sted

Aftenens tema er ” Halvdannelsen i løgnen om dannelse. ”


Oplægsholder er Peter Kemp,

Dr. Theol. & phil., Prof Emeritus i filosofi,

DPU, Århus Universitet:

De seneste reformer af universitet, læreruddannelse, folkeskole og gymnasium er et resultat af en 90er ideologi, som var følgen af beruselsen i Vesten og USA over Murens Fald og Sovjetunionens opløsning: Nu var verden blevet et fredeligt sted og de konkurrerende markedskræfter ville løse alle store problemer.

Det ved vi i dag var ekstremt naivt. Men det førte i 00erne til reformerne på hele uddannelses området, der udelukkende skulle indrettes på den globale konkurrence. Man troede, at man ikke mere behøvede uddannelsesinstitutionerne til en dannelse af det sociale ansvar, som har ligget i skolens formålsparagraffer siden 1814 og som i dag især må betyde indsigt i klimakrisen og sammenstødet mellem kulturer, der bl.a. medfører flygtningeproblemet og terrorismen.

Dannelse blev noget underordnet: Tilbage var kun halvdannelsen, dvs. den reducerede dannelse; målbare mål erstattede formålet.

Læren er, at de bløde fag igen må i højsædet på hele uddannelsesområdet, så de unge lærer noget om, hvad det vil sige at leve sammen i en farlig verden, at samarbejde er vigtigere end konkurrence.

Seneste bog: Løgnen om dannelse. Opgør med halvdannelsen, Tiderne Skifter, 2015

Efter foredraget vil der blive serveret en lille forfriskning og lidt godt til ganen.

Gratis deltagelse for medlemmer. Medlemmer kan medtage gæster til foredraget mod betaling af 75,- pr. gæst.  

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 19. oktober 2016. Tilmelding er bindende.

Det Lærde Selskab har mange medlemmer og for at lette administrationen med tilmeldinger og betalinger, vil tilmelding til foredrag og betaling for eventuelle gæster samt betaling af kontingent fremover ske via nettet (webshop), se nedenstående link. Ved eventuelle spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til sekretær Susanne Hammer Samuelsen, mobil: 93 50 80 41. Mail: suhs@edu.au.dk

Tilmelding og eventuelt betaling foregår via webshop - (klik på linket for at komme til webshop, eller kopier linket, og sæt det ind i din browser).

https://auws.au.dk/DLS_25102016

Arrangementer E2016 – sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Invitation vil blive fremsendt forud for arrangementerne:

22.11.2016, hvor der desuden er generalforsamling i Det Lærde Selskab.

Husk at give besked, hvis du får ny e-mail.

 

Venlig hilsen

Lotte Rahbek Schou

 

 

 

 

 

 

 

 

Forelæsning / foredrag