Aarhus Universitets segl

Foredrag: ” ”eSYMb – Om den menneskelige symbolske adfærds opståen og udvikling”

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 28. november 2023,  kl. 19:30 - 22:00

Sted

Konferencecenteret, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C Bygning 1421 i Richard Mortensen Stuen

Mennesket portrætteres ofte som den ’symbolske’ art: i højere grad end vores nærmeste slægtninge i dyreriget kendetegnes vi ved at skabe og omgive os med symbolske artefakter, strukturer og institutioner. I det 5-årige ERC consolidator-projekt ”The evolution of early symbolic behavior, eSYMb”, undersøger jeg de tidligere faser af denne udvikling som går mere end 100.000 år tilbage. Mere specifikt, er projektet et forsøg på at integrere indsigter og materialer fra arkæologien med teorier og metoder fra kognitionsvidenskaberne for at kaste lys over de underliggende mekanismer der giver anledning til særlige menneskelige former for symbolsk medieret kognition og kommunikation. F.eks. bruger vi i projektet arkæologiske artefakter direkte som stimuli i eksperimentelle studier for at undersøge deres påvirkning af forskellige aspekter af det menneskelige visuelle og kognitive system og hvordan denne ændre sig over tid i takt med at vores forfædre blev bedre til at skabe effektive symbolske ’redskaber’. I dette foredrag vil jeg dels præsentere og motivere denne tværdisciplinære tilgang, og dels give en række konkrete eksempler på undersøgelser hvor kognitionsvidenskabelige eksperimenter kan understøtte vores fortolkning af symbolske artefakter.   

Foredragsholder er Kristian Tylén, professor
https://pure.au.dk/portal/da/kristian@cc.au.dk

Institut for Kommunikation og Kultur - Kognitionsvidenskab