Aarhus Universitets segl

Adjunktaften: "Evolution: tre syn på evolution"

Den 28. Februar 2023 organiserer Det Lærde Selskab en anderledes begivenhed. Der er ikke én forelæsning, men hele tre. Men de er også kortere, dog om det samme emne. Og alle tre oplæg gives af talentfulde yngre forsker fra Aarhus Universitet. Denne gang får tre adjunkter fra forskellige fagområder lejlighed til at fortælle om det samme tema: evolution.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 28. februar 2023,  kl. 19:30 - 22:00

Sted

AU Konferencecenter Hejmdal, Peter Sabroes Gade 1, 8000 Aarhus C

Evolution spiller vel en rolle i alle grene af videnskab. Vi har selekteret tre unge forsker der har en særlig interesse i temaet.

Christian Damsgaard (Aarhus Institute for Advanced Studies) fortæller om evolutionen af komplekse biologiske systemer med udgangspunkt i øjet, Eva Egelyng Sigsgaard (Institut for Biologi) om DNA og miljø i et evolutionært perspektiv, Simon Nygaard (Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund) om kulturel evolution i religionsvidenskab.

De tre forskere kaster deres lys på evolution fra deres divergerende perspektiver, som kan omskrives som forskellige tidslinjer. Fra molekylærbiologi til menneskers krop til menneskers kulturelle produkter som sprog, tro, litteratur og medier.

Derudover kommer der en special gæst, en rapper-biolog Fætter Anders med en rap om evolution samt en rapsumé af foredragene.

Christian Damsgaard er uddannet biolog og er adjunkt ved Institut for Biologi og Aarhus Institute of Advanced Studies. Hans forskning undersøger dyrs funktion i en evolutionær kontekst, som giver ny indsigt i hvordan dyrs fysiologi har udviklet sig gennem deres evolutionære forhistorie.

Eva Egelyng Sigsgaard er ansat ved Institut for Biologi og uddannet fra Københavns Universitet, hvor hun fik interesse for miljø-DNA, altså DNA-spor fra miljøprøver såsom vand- eller jord. I sin forskning har Eva fokuseret på mulighederne for at bruge miljø-DNA til at kortlægge biodiversitet på en mere effektiv og skånsom måde. Hun har bl.a. undersøgt, hvor godt miljø-DNA metoden afspejler arters hyppighed, ændringer i artssamfund over året, og den genetiske variation indenfor en art.

Simon Nygaard er religionshistoriker og ansat som adjunkt i førkristen nordisk religion ved Afdeling for Religionsvidenskab, IKK. Simons forskning og undervisning fokuserer på vikingetidens religion og ritualer samt på den komparative religionsvidenskab. Han har bl.a. forsket i kulturel evolution som teoretisk ramme for både komparative studier og dybdegående studier af førkristen nordisk religion.
 

Resuméer

Christian Damsgaard
Evolutionen af komplekse biologiske systemer

Komplekse biologiske systemer er en central del af diskussion om evolutionen af liv gennem naturlig selektion, da transitionsformer burde have været dysfunktionelle og vil have blevet selekteret imod. Ved at kombinere fysiologiske målinger på en række forskellige dyrearter med evolutionære matematiske modeller, kan vi vise hvordan øjets komplekse fysiologi er opstået og har udviklet sig gennem en række funktionelle transitionsformer, som kaster nyt lys over evolutionen af komplekst liv. 

 

Eva Egelyng Sigsgaard
DNA, miljø og biodiversitet

Alle levende organismer har udviklet sig fra et fælles ophav, og enhver organismes genom udviser derfor ligheder med andre organismers genomer. Graden af lighed mellem to genomer afhænger dog af, hvor nært beslægtede organismerne er, og det udnytter man i miljø-DNA metoden. Når man har oprenset DNA’et fra en miljøprøve, bruger man nemlig kunstige stykker DNA til at sætte gang i en opformering af bestemte DNA-sekvenser. De kunstige stykker DNA laves, så de kun passer sammen med DNA’et fra de organismer, man er interesseret i. På den måde kan man styre, om man vil se nærmere på en enkelt art, en gruppe af arter såsom fisk, eller om man vil give sig i kast med biodiversiteten på tværs af livets træ, som Eva og kolleger er i gang med for Danmarks kyster.

 

Simon Nygaard
Kulturel evolution og den komparative religionsvidenskab

Begrebet kulturel evolution tager udgangspunkt i samspillet mellem neurovidenskaben og humanistiske discipliner som fx religionsvidenskab. Kultur (bredt forstået, herunder fx sprog, religion og samfundsorganisering) ses som et produkt af den menneskelige hjerne, der, i takt med dennes evolution, løbende udvikles. Inden for religionsvidenskaben har dette resulteret i et blik på religionens historie baseret på en idé om konvergent evolution, hvor man har opstillet forskellige typer af religion tilpasset nogle samfundsmæssige idealtyper. Dette muliggør komparative studier på tværs af tid og sted, som fx mellem vikingetidens Skandinavien og Hawaii før den europæiske kolonisering.