Tid spiller vel en rolle i alle grene af videnskab. Vi har selekteret tre unge forsker der har en særlig interesse i temaet.

Henrieka Detlef (Institut for Geoscience) om tid og klima på jorden, Rosanna Farbøl (Historie/Institut for Kultur og Samfund) om datid og fremtid i historieforskning og Lau Møller Andersen (Cognitive Science, Institut for Kommunikation og Kultur) om tid i menneskers hjerne.

De tre forskere kaster deres lys på tid fra deres divergerende perspektiver, som kan omskrives som forskellige tidslinjer. Fra milliarder af år til et menneskealder til millisekunder i forskellige manifestationer af tid: fra Jorden til Mennesker til Hjernen.

Henrieka Detlef er Adjunkt på Institut for Geoscience. Hendes forskning har til formål at forstå ændringer i jordens klima gennem geologisk tid. Til dette bruger hun marine sedimentkerner, primært fra det Arktiske Hav og Nordatlanten.

Lau Møller Andersen er nyansat adjunkt ved Afdelingen for Lingvistik, kognitionsvidenskab og semiotik. Hans forskning fokuserer på, hvordan (lille)hjernen opfanger selv små variationer i tidslige mønstre og bruger disse til at optimere handling.

Rosanna Farbøl er samtidshistoriker med speciale i den Kolde Krig, byhistorie og erindringsstudier. Hun er pt. ansat som adjunkt på IKS på et digitalhistorisk projekt om beskyttelsesrum i Aarhus og har tidligere forsket ved Syddansk Universitet og Lunds Universitet.

Resuméer

Henrieka Detlef
Klima gennem geologisk tid

Jorden er mere end 4 milliarder år gammel. Gennem dens historie har det globale klima forandret sig dramatisk på tidsskalaer fra 10.000 til millioner af år. Jeg tager jer med på en tidsrejse gennem jordens historie, hvor jeg vil fortælle om forskellige tidsperioder, og om hvordan og hvorfor klimaet har forandret sig i disse perioder. Jeg vil også komme ind på hvad vi ved om forskellene i hastigheden af klimaforandringerne igennem tiden.

Lau Møller Andersen
Hvordan tager hjernen tid?

Hjernen er skabt til handling. For at kunne handle effektivt og til tiden, er det ofte nyttigt at inddrage information fra den nære fortid til at forudse den nære fremtid. Jeg vil her komme ind på, hvordan hjernen og især lillehjernen holder styr på tidslige mønstre og regelmæssigheder, og hvordan disse kan anvendes til at optimere fremtidig handling.

Rosanna Farbøl
Fortidige forestillinger om fremtiden

Når mennesket navigerer i en kompleks og uforudsigelig nutid, bliver erfaringer fra fortiden afgørende for, hvordan det forestiller sig fremtiden, og dermed hvordan det skal agere i nutiden. Dette foredrag vil diskutere beredskabsplanlægningen under den kolde krig som et samspil mellem erfaringer fra besættelsen og science fiction-forestillinger om en 3. verdenskrig.