Den balstyriske Kierkegaard

Foredrag ved Peter Tudvad

22.11.2013 | Lene Kristoffersen

Dato tir 29 apr
Tid 19:30 22:00
Sted Aarhus Universitet, Richard Mortensen Stuen

Den balstyriske Kierkegaard

Hvem tilhører nationalikonet? Hvad ville han med sit forfatterskab? Hvordan kan og må det formidles?

Kierkegaard skiller vandene. Kierkegaard sætter sindene i kog. Kierkegaard efterlader ingen læser uanfægtet. En af dem, der både har ladet sig provokere og inspirere af Kierkegaard og af andres syn på ham, er Peter Tudvad. Han har nægtet at se ham som flanør og dandy, og han har insisteret på Kierkegaards godgørenhed og barmhjertighed, men også kaldt ham antisemit og fanatiker. Tudvad har tugtet andre for uvidenskabelighed i deres omgang med Kierkegaards biografi, men nu har han selv skrevet en frit fabulerende roman om ham, Forbandelsen. Så hvad må man egentlig ifølge Tudvad, der både bliver kaldt arkivrotte og pietist, fuglekonge og antikrist i kampen om ikonet? Og nok så væsentligt: Hvem er Kierkegaard, og hvad kan vi bruge ham til i dag?