Afholdte arrangementer 2004-2016

Møder og Arrangementer afholdt i 2016

23. februar 2016

Den aktuelle asylkrise i Europa

 

Oplægsholdere er Professor Jens Vedsted-Hansen og Professor Peter Lodberg

 

Professor Jens Vedsted Hansen er jurist og arbejder med menneskerettigheder, hans oplæg tager afsæt i denne abstract:

 Næsten alle europæiske lande er blevet markant påvirket af det stigende antal indrejsende flygtninge og migranter siden sommeren 2015. For EU-landene har denne situation ført til en reel krise for ’det fælles europæiske asylsystem’, som man var i gang med at etablere. Dette system var i forvejen udfordret pga. kollapsede eller dysfunktionelle ordninger for modtagelse af asylansøgere først i Grækenland, siden tillige i lande som Ungarn, Bulgarien, Italien og Malta. Udover det øgede pres, som uundgåeligt følger af stærkt øgede antal flygtninge og migranter, har en række medlemslande forstærket presset på EU-samarbejdet ved at iværksætte énsidige nationale tiltag. Disse tiltag har ofte haft som formål eller som virkning at motivere asylansøgere til at søge til andre EU-lande ved at gøre de pågældende lande markant mindre attraktive. Andre nationale tiltag har ført til genetablering af mere eller mindre intens kontrol ved de indre EU-grænser. Hvad er det for juridiske udfordringer, den aktuelle asylkrise stiller EU og Europa i øvrigt overfor? Hvordan påvirker de enkelte medlemslandes tiltag fundamentet for det europæiske samarbejde? Med belysning af disse spørgsmål fra en juridisk vinkel lægger indlægget op til en bredere debat om de moralske dilemmaer og politiske muligheder, som asylkrisen indebærer.

Professor Peter Lodberg er teolog og hans oplæg tager afsæt i denne abstract:

Den aktuelle flygtninge- og migrantsituation har i den bredde offentlighed reaktiveret det teologiske begreb om den anden som "næsten", der skal vises næstekærlighed. En række kendte og ukendte danskere ønskede således at tage sig næstekærligt af de flygtninge og migranter, som sidste år gik rundt på motorvejen ved Rødby for at hjælpe dem videre på rejsen til Sverige. Efterfølgende er flere blev dømt for at have udført en strafbar handling. Men hvad er næstekærlighed, og kan begrebet overhovedet bruges i en offentlig og politisk sammenhæng, hvor meningerne er stærkt delte? Diskussionen er et godt eksempel på, at der er en række etiske dilemmaer på spil i den aktuelle flygtninge- og migrantsituation, og som hænger sammen med de økonomiske, kulturelle og religiøse spørgsmål om, hvorvidt vi kan og skal sætte grænser for vores solidaritet med mennesker fra Mellemøsten og Afrika, der søger vores beskyttelse og deres egen overlevelse. Hvad er det for etiske og teologiske udfordringer, som den aktuelle asylkrise stiller os over for som danskere og europæere i et globalt verdenssamfund og har akademiet en særlig forpligtelse i denne sammenhæng?

Møder og arrangementer afholdt i 2015

24 november

Generalforsamling, kl. 18.30-19.30

Foredrag med Henrik Knop om Positiv Psykologi

Introduktion til forskningsområdet Positiv Psykologi

 Hans Henrik Knoop, er lektor ved DPU, Aarhus Universitet, medlem af bestyrelsen for International Positive Psychology Association og tidligere præsident for det europæiske forskernetværk for positiv psykologi. I dette foredrag gives et overblik over de centrale indsigter fra positiv-psykologisk videnskab med eksempler på hvor indsigterne kan anvendes personligt, ledelsesmæssigt og samfundsmæssigt.

Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvor accepterer vi at bliver forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livet bedste oplevelser er fordybede? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle?

Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjældent provokerende, svar på disse spørgsmål - og mange af dem kommer fra den nyere gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som ad videnskabelig vej fokuserer på, hvad der dybest set gør livet værd at leve – dvs. hvad det vil sige at have det godt, fungere godt og fremme at mennesker har det godt og fungerer godt. Ud over at kunne betragtes som en nødvendig del af den almene psykologi relaterer positiv psykologi sig i dag også til områder som folkesundhedsvidenskab, stressforskning, ledelse og journalistik.

8. september

Lars Bolund, Professor ved Institut for Biomedicin - Forskning og Uddannelse, Øst,Aarhus Universitet holder foredraget:

Sund Ældning eller Kroniske Sygdomme: Genetik og Regenerativ Medicin

Lars Bolund, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark; The Danish Regenerative Engineering Alliance for Medicine (The DREAM  Team) og HuadaGene / BGI-Shenzhen, Shenzhen, Kina

De store folkesygdomme der skyldes kroniske, degenerative sygdomsprocesser (cancer, hjerte-karsygdomme med åreforkalkning og/eller forhøjet blodtryk, sukkersyge og andre stofskiftesygdomme, Alzheimer og andre former for præsenil demens med neurodegeneration m.v.), er blevet det dominerende medicinske problem i en verden med aldrende befolkninger. Dramatisk forbedrede muligheder for genetiske analyser kan nu afsløre sygdomsfremkaldende mutationer i familier med degenerative sygdomme der nedarves regelmæssig – og massiv sekventering af menneskets hele arvemasse hos et stort antal individer med forskellige folkesygdomme eller sund ældning muliggør detektion og analyse af “illness” og “wellness” genvarianter som medfører tilbøjelighed eller resistens mod dysregulatoriske sygdomsprocesser. Sekventering af arvemassen i individuelle celler i stort antal gør det også muligt at studere nymutationer i legemsceller samt udviklingsprocesser (”somatisk genetisk evolution”) i forskellige væv og organer. Funktionelle studier og eksperimentelle dyremodeller er dog nødvendige for at disse fund skal kunne føre til en dybere biomedicinsk forståelse og udvikling af effektive metoder til forebyggelse og regenerativ behandling som vi har så hårdt brug for.

Nye metoder til specifikt at designe arvemassen i levende celler gør det muligt at udføre funktionelle studier og omprogrammere celler til at udføre regenerative opgaver. Genetisk designede dyremodeller, der udvikler degenerative sygdomsprocesser, er specielt værdifulde for udvikling af nye diagnostiske metoder samt innovative metoder til forebyggelse og tidlig behandling. Grisen er en god model for medicinsk forskning og testning af nye metoder til tidlig diagnostik, forebyggelse og behandling. Grisens størrelse og lange levetid gør det muligt at følge kroniske sygdomsprocesser ved systematiske malinger og prøvetagning med og uden intervention. Da vi har sekventeret den komplette arvemasse hos mange forskellige grisetyper ved vi også at grisen er meget lig os mennesker rent genetisk – hvilket er i overensstemmelse med ligheden i organudvikling, fysiologi og stofskifte. Vi har produceret genetisk designede modelgrise der er tilbøjelige til at udvikle sygdomsprocesser som dysreguleret stofskifte, inflammation, åreforkalkning, neurodegeneration og cancer. Disse grise kan avles og krydses for at opnå passende genetiske forhold. Vi kan også producere kloner af grise, nogle med sygdomstilbøjelighed og andre der fluorescerer, og udføre eksperimenter med regenerativ medicin hvor skæbnen af sunde fluorescerende celler kan følges i de immunologisk kompatible sygdomstilbøjelige dyr. På denne baggrund vil jeg diskutere fremtidige muligheder for forebyggelse af kroniske sygdomme og regenerativ medicinsk behandling.

31. august

Hvad betyder mindedage? et symposium i anledning af 70-års jubilæum af DLS

KL. 16-21

AIAS, Høegh-Guldbergs Gade 6B, 8000 Aarhus C

PROGRAM

 16.00-16.15 Velkomst

                 Præsident Eve-Marie Becker

 

16.15-16.45 Hagen Schulz-Forberg:

Memory’s Future

Memorial Days, at first glance, are rather obviously concerned with the past. A present day polity reminds itself about its common past; about a specific common past experience, to be precise. And here the trouble begins. Which common past experience is an adequate one for the present-day?  And what makes it common? What makes it relevant to count as common? A glorious victory in battle? A moral high point? Certainly, and more traditionally, Memorial Days within nation-states would be about just this: The storming of the bastille or the proclamation of the rights of man and citizens in 1789, for example. In the twentieth century, official memory has become a much more complex and contested territory. Should great defeats be remembered? Indeed, this can quite often be found in discourses of so-called ‘victim nationhood’. Yet what about moral low points as opposed to peaks? Should there be Memorial Days based on collective guilt rather than on achievements and suffering? Can Holocaust Day (27 January) really become a European and even global day?

What Memorial Days really show is that they are a highly sensitive terrain for contemporary societies. They show just how carefully societies construct their pasts. They also show that memory is really concerned with the future. As a society remembers it does not only gather together a past, it makes a statement about what kind of society it strives to be or become. Dwelling on a string of historical examples and on the case of Danish colonial past, I hope to highlight the crucial function of Memorial Days within modern societies.

 

16.45-17.00 Kaffepause

17.00-17.30 Dorthe Berntsen:

Mindedage, erindring og social identitet

Mange samfundsbegivenheder udspiller sig hver eneste dag uden at sætte sig varige spor i vores erindring. Men det sker at nogle begivenheder i det offentlige rum rammer os og gør et særligt indtryk. Vi føler, at vi netop den dag ”blev en del af historien”. I sådanne situationer udvikler vi ofte, hvad psykologer kalder blitz-erindringer.  At have en blitz-erindring vil sige at have en livagtig og detaljeret erindring for, hvor man var og hvad man lavede, da man første gang blev orienteret (f.eks. gennem radio eller TV) om en vigtig nyhedsbegivenhed. Mange danskere husker fx livagtigt, hvor de var og hvad der foregik omkring dem, da de hørte om 9.11 angrebet i 2001. Men selv om erindringerne kan være meget klare og overbevisende, ændrer de sig ofte over tid og bliver i stigende grad upræcise i forhold til hvad der faktisk foregik. Mit foredrag vil undersøge betydningen af blitz-erindringer, hvordan de styrker vores sociale identitet og fællesskabsfølelse, og hvordan de kan fastholdes via mindedage og blive til kollektive erindringer.

 

17.30-18.00 Helge Kragh:

Jubilæer og Fejringer i Naturvidenskaben og Videnskabshistorien

Traditionen med at fejre fordums naturvidenskabelige fremskridt med højtideligheder, konferencer, publikationer og medieomtale er af ret ny dato. Den er et udtryk for et selvbevidst videnskabeligt samfund forankret i en fremskridtsideologi, hvilket først for alvor opstod i midten af 1800-tallet. I dag har traditionen udviklet sig til en industri.  Hvorfor fejrer man visse begivenheder, mens man ignorerer andre? Hvorfor netop nogle forskere og deres gennembrud? Spiller disse jubilæer og fejringer nogen videnskabelig rolle? Og hvilken rolle spiller de i national videnskabspolitik og – ideologi? Spørgsmålene vil blive belyst med eksempler fra den nyere videnskabshistorie, herunder markante fejringer som Volta-årene 1927 og 2000, Newton-året 1987, Einstein-året 2005 og Darwin-året 2009.

18.00-18.45/19.00 Panel diskussion

19.00ff. Middag – inkl. tale af Palle Lykke:

               Gennemgang af Selskabets historie.

2. juni

Kai Finster,Professor MSO i Astrobiologi, Kai Finster, Institut for Bioscience og Stellar Astrophysics Center, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet holder foredraget om livet i universet med titlen: 

Livet i Universet - Astrobiologi starter på Jorden

 I forbindelse med forberedelsen af et videnskabeligt møde med titlen ”Search for extraterrestrial intelligence”, i 1961, nedskrev astronom Frank Drake følgende ligning:

N = R fp fe fl fi fc L,

som bærer hans navn.

  • N = antal af civilisationer i vor galakse med mulighed for radio kommunikation
  • R = Antal af stjerner i vor galakse;
  • fp = fraktion af stjerner med planeter;
  • fe = fraktion af planeter med mulighed for at liv;
  • fl = fraktion af planeter hvor liv faktisk har udviklet sig;
  • fi = fraktion af planeter hvor denne udvikling har ført til intelligent liv (civilisationer);
  • fc = fraktion af civilisationer, som har udviklet en teknologi der udsender detekterbare signaler;
  • L = tidsrum i hvilket civilisationerne har udsendt detekterbare signaler.

”Ligningen” er ikke en matematisk ligning, selv om den opfylder de formelle krav, men er et probabilistisk argument, hvori Drake samler de elementer som ifølge ham må tages i betragtning, når sandsynligheden for intelligent liv udenfor Jorden vurderes. Siden Drake nedskrev ”ligningen” har rumforskningen taget flere teknologiske og erkendelsesmæssige kvantespring. Som det vigtigste kvantespring i denne sammenhæng skal her navnes opdagelsen af planeter udenfor vores solsystem for ca. 20 år siden, de såkaldte exo-planeter. Med denne opdagelse trådte vores søgen efter ekstraterrestrisk liv i en ny fase, og muligheden for at finde liv uden for Jorden er blevet mere sandsynlig end nogensinde før. Jeg vil præsentere og diskutere de tilgrundliggende overvejelser og metodiske tiltag i vores søgen efter liv i rummet, såvel inden- som udenfor vores solsystem.

28. april

Ning de Coninck-Smith,Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet holder foredraget:

Da skolen blev sin egen og alles interesse. Dansk skolehistorie 1920 til 2014

Ud over den danske svineproduktion er der næppe andre emner, der optager sindene i samme grad, som folkeskolen. Og det er egentlig ikke nyt, for op igennem det 20. århundrede har skolen været vidne til en række store skolelove og tilhørende debatter. De har på én gang gjort skolegangen mere ens for alle børn – men måske også i de senere år medvirket til at forstærke en række kommunale og sociale, kønnede og etniske forskelle mellem eleverne.I sit oplæg vil professor mso Ning de Coninck-Smith, Aarhus Universitet dele ud af sine erfaringer som medredaktør af de fem bind om dansk skolehistorie fra middelalderen til i dag  og som medforfatter til det sidste bind. Hun vil trække de lange linjer, men også fortælle historier, vise tal og kurver og billeder fra skolehverdagens store fotoalbum.

31. marts

Preben Bertelsen,Professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet holder foredrag,

Radikalisering og antiradikalisering i Tilværelsespsykologiens optik. Aarhus Modellen

Der har i de sidste mange måneder været en enorm opmærksomhed på det antiradikaliseringsarbejde, der foregår i Aarhus på basis af den såkaldte Aarhus Model. Der har været 250 henvendelser fra journalister, tv- og radiostationer og 70 medier har i de sidste 5 måneder besøgt byen. Parlamentarikere og ministre fra Frankrig og Belgien har været på besøg i Aarhus, den belgiske diplomat har været på besøg på Psykologisk Institut, AU og flere delegationer af fagfolk har ligeledes været på besøg, lige som folkene bag Aarhusmodellen har deltaget i utallige konferencer rund om i verden. Senest har Aarhus’ borgmester været inviteret til konference af Obama. Hvad er der så om snakken? Professor Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, der i sit forskningsarbejde har udviklet Tilværelsespsykologien, som er den teoretiske kerne i Aarhusmodellen, vil give en indføring i hvad Aarhus Modellen drejer sig om, og hvordan radikalisering og antiradikalisering forstås i den tilværelsespsykologiske optik. Tilværelsespsykologien bygger på omfattende psykologisk og samfundsvidenskabelig grundlagsforskning, men i Prebens oplæg denne aften vil der blive lagt mindre vægt på specialiserede psykologiske teorier og mere vægt på den almene psykologiske indsigt i radikaliseringsprocesser, det forebyggende arbejde og exitprogrammer. Oplæggets første del vil handle om en praksisorienteret indføring i tilværelsespsykologien. Anden del vil handle om radikaliseringsprocesser hos unge i Danmark og lignende vestlige lande, risikofaktorer og forebyggende udvikling af resiliens og robusthed mod radikaliserende påvirkninger.

24. februar

Michael Bøss, lektor i Engelsk ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet holder foredraget:

Det demente samfund

”I den nutidskultur, vi lever i, skal alting ske hurtigt, kunne betale sig og kunne fungere. Derfor er der ikke plads til eftertanke, erindring og ånd. Vi forsøger hele tiden at holde os ”opdateret” og frygter at falde bagud i livets store kapløb mod mål, vi ikke længere kan sætte ord på. For nutidskulturen er historieløs, og vi har mistet troen på de fortællinger, der gav tidligere generationer håb og livsmod, og som oppebar de folkelige fællesskaber og institutioner.

Hvordan kommer vi på bedre tanker? Og hvorfor skal vi lære af fortiden for fremt

Møder og arrangementer afholdt i 2014

25. november

Tine Sommer, professor, dr.jur,, ph.d.,  og institutleder ved Juridisk Institut holder foredraget:

Genpatenter, enhedspatentet og den europæiske patentdomstol

Patentrettens klassiske kerneområde var oprindeligt forbundet med opfindelser relateret til mekaniske eller livløse genstande. Den klassiske patentret er i dag presset på flere måder. Den er udfordret af især den bioteknologiske udvikling, og samtidig hermed, genstand for en uklar kompetencefordeling, som involverer aktører på internationalt, regionalt og nationalt niveau. Foredraget fokuserer på patentering af gener og den tiltagende EU-retlige indblanding i den formelle og materielle patentret.

28. oktober

Anders Børglum, professor og centerleder fra Biomedicin, Aarhus Universitet holder foredraget: 

Arvelighed og psykisk lidelse

De psykiske lidelser er samlet set blandt de allerhyppigste lidelser overhovedet, også i den danske befolkning. Behandlingsmulighederne er sparsomme, ofte ineffektive og med hyppige bivirkninger. De seneste års forskning har givet et gennembrud i identifikationen af risikovarianter især ved hjælp af omfattende genetiske skanningsstudier kaldet genome wide association studies (GWAS). Forskningen i psykiatrisk genetik og andre årsager til psykiske lidelser blev i 2012 substantielt styrket ved etableringen af et interdisciplinært forskningsprojekt kaldet iPSYCH (Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research). Det er det overordnede mål, at forskningen på sigt vil bidrage væsentligt til bedre behandling og forebyggelse af disse sygdomme.

30. september

Ib Hessov, fhv. overkirurg, dr.med. og formand for Universitetshospitalets Kunstråd holder foredraget:

Kunst på sygehuse. – om kunst på sygehuse "Kunst giver Liv"

”Spend (slightly) less on health and more on the arts – health would probably be improved`.

                                                                                                                Richard Smith.

                                                                                                                Brit. Med. J. 2002

Også denne let provokerende overskrift blev diskuteret på en aften, som drejede sig om de fysiske rammer på sygehus. Kan god kunst gøre en forskel?

Artikel som pdf: Kunst giver liv på sygehus af Ib Hessov

 

Fredag d. 29. august

Sommerudflugt går til AU Foulum

Professor Knud Erik Bach Knudsen indleder besøget med fordraget: AU-Foulum – et forskningscenter helt ude på landet. 

Med udgangspunkt i sin egen forskningskarriere vil professor Knud Erik Bach Knudsen givet et indblik i hvorledes ændrede prioriteringer i samfundet og overgangen fra at være en sektorforskningsinstitution til at blive en del af Aarhus Universitet har påvirket hans forskningsprojekter fra at være primært husdyrorienterede til at ligge i krydsfeltet mellem ernæringen af dyr og mennesker.

Herefter fortsætter besøget med en rundvisning som afsluttes med spisning.

Tirsdag den 27. maj

Niels Lynnerup, professor ved Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet holder foredraget:

Fysisk Antropologi

Fysisk eller biologisk antropologi beskæftiger sig med menneskets biologiske fremtoning. Inden for
retsmedicin finder faget anvendelse ved især identifikation (når der ikke er særlig meget tilbage af et
menneske). Men de metoder der dér bruges, anvendes også til skeletter og moselig og mumier som
arkæologer finder. Derfor er der et tæt samarbejde mellem arkæologien og antropologien. Foredraget
vil give en række eksempler på dette.

Tirsdag den 29. april

Peter Tudvad, filosof og forfatter holder foredraget:

Den balstyriske Kierkegaard

Hvem tilhører nationalikonet? Hvad ville han med sit forfatterskab? Hvordan kan og må det formidles?
Kierkegaard skiller vandene. Kierkegaard sætter sindene i kog. Kierkegaard efterlader ingen læser
uanfægtet. En af dem, der både har ladet sig provokere og inspirere af Kierkegaard og af andres syn
på ham, er Peter Tudvad.

Tirsdag den 25. marts

Rundvisning på AIAS v/professor Morten Kyndrup med efterfølgende foredrag af professor Peter C.Kjærgaard med overskriften:

“What does it take to be special? A history of excellence and why we keep getting it wrong”. 

Prof. Morten Kyndrup viser rundt og fortæller om AIAS. Prof. Peter C. Kjærgaard holder efterfølgende et foredrag.

 

Tirsdag den 25. februar

Michael Drewsenm, professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet holder foredraget:

Fra Niels Bohrs atommodel til kvanteingeniørkunst

 

Sidste år kunne vi fejre hundredåret for Niels Bohrs revolutionerende atommodel. Selvom Bohrs model ikke er den vi benytter i fysikken i dag, er det svært at overvurdere betydningen af denne beskrivelse af atomet. Den blev nemlig startskuddet til udviklingen af den moderne kvantemekanik, en teori som har vist sig ikke bare at kunne beskrive atomer og molekyler, men det meste af den kendte fysik i dag.

I foredraget vil jeg med afsæt i epokegørende eksperimentelle opdagelser og ideer i perioden omkring år 1900 trække en tråd fra Niels Bohr banebrydende atommodel frem til de nyeste og meste raffinerede eksperimenter med enkelte atomer og molekyler i dag. I den sidste del af foredraget vil jeg bl.a. se på anvendelser inden for ultrapræcise atomare ure og tyngdekraftsmålinger, samt inddrage eksempler fra min egen forskning angående fysiske og kemiske studier på enkeltpartikelniveau.

 

Møder afholdt i 2013

Tirsdag den 26. november

Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen
Center for Arktisk Sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Arktisk forskning ved Aarhus Universitet

Videnskabelige aktiviteter inden for Arktisk Miljømedicin har fundet sted ved Aarhus Universitet (AU) på Institut for Miljø-og Arbejdsmedicin siden slutningen af 1970'erne. I 2001 blev Center for Arktisk Miljømedicin (CAM), i dag Center for Arktisk Sundhed (CAH), oprettet som en uformel forskningsenhed ved Aarhus Universitet. I september 2012 blev CAH en del af AU’s fakultets tværgående ”Centre for Arctic Research” som i dag inkludere alle fire fakulteter. Foredraget vil give en oversigt over internationale cirkumpolare forsknings programmer, en beskrivelse af det nye ”Centre for Arctic Research” samt Arktisk sundheds forskning ved Aarhus Universitet før og nu inkluderende aktuelle nye forsknings resultater ved Center for Arktisk Sundhed. 

Tirsdag den 29. oktober

Professor Thorsten Borring Olesen
Inst. for Kultur og Samfund

Europæisering og 'danmarkisering'. Danske og europæiske dilemmaer i det 21. århundrede

I sin medlemskabsperiode af EF/EU siden 1973 har Danmark gennemført seks folkeafstemninger om sin tilknyt-ning. Fire af afstemninger har resulteret i et ’ja’ til deltagelse og yderlige integrationstiltag, mens 2 har resulte-ret i et ’nej’. Den danske brug af folkeafstemninger, af påberåbelsen af undtagelser (opt-outs) efter ’nej’ og en ud-strakt håndhævelse af parlamentariske kontrolmekanismer i forhold til regeringens håndtering af europapolitik-ken var i udgangspunktet ret enestående, men har efterhånden dannet skole for flere andre lande. I det lys kan man tale om, at EU til en vis grad er blevet ’danmarkiseret’. Omvendt er det lige så tydeligt, at de fyrre ås med-lemskab også i høj grad har europæiseret Danmark og den det danske samfund i en grad, som sjældent anerken-des i den offentlige danske diskurs. Forelæsningen vil belyse denne dobbelthed ved det danske EU-medlemskab og perspektivere, hvordan dette forhold på et mere generelt plan repræsenterer en stor udfordring for EU.

Tirsdag den 24. september

Foredrag ved Finn Aaserud

Det annoncerede foredrag med Finn Aaserud fra Niels Bohr Archive måtte desværre aflyses pga. sygdom.

Tirsdag den 29. august

Sommerudflugt 

Turen gik til Ole Rømer Observatoriet til en spændende aften med foredrag og Nye måder at betragte solen på gennem nogle af observatoriets instrumenter. 

 
Tirsdag den 28. maj

Professor emerita Else Roesdahl
Institut for Kultur og Samfund – Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet

Aggersborg – verdens største vikingeborg og Danmarkshistorien
Aggersborg, beliggende ved Limfjorden over for Løgstør, er den største af de såkaldte trelleborge: cirkulære ringborge med en præcist udstukket geometrisk grundplan. De findes kun i Danmark og blev opført af kong Harald Blåtand i 970’erne, kort efter religionsskiftet og i en tid med store udenrigspolitiske udfordringer. Fundet af den første af dem i 1930’erne medførte en total revurdering af vikingetiden – de barbariske vikinger var nok ikke helt så primitive, som man havde troet, når de kunne bygge sådanne borge. Lige siden har trelleborgenes formål og funktion været omdiskuteret; skriftlige kilder fortæller intet om dem.
Med udgangspunkt i udgravningerne af Aggersborg 1945-52 (der bliver publiceret i år) diskuteres disse og andre spørgsmål i lyset af det stærkt voksende arkæologiske kildemateriale samt de få skriftlige kilder om perioden. Der tegnes et nyt billede af Danmarkshistorien og af forbindelserne med omverdenen i denne omskiftelige tid. Adskillige foranstaltninger og reaktioner synes i øvrigt at kunne paralleliseres med forhold i moderne tid.

Tirsdag den 30. april

Lektor Peter Bakker
Institut for Æstetik og Kommunikation – Lingvistik, Aarhus Universitet

”Blandsprog” og kreolsprog: hvorfor og hvordan laver mennesker nye sprog?
Ligesom der opstår nye planeter, opstår der også nye sprog. Alle sprog udvikler sig, sådan at man på et tidspunkt kan tale om et nyt sprog; fx har latin udviklet sig til italiensk, eller oldnordisk til dansk og islandsk.
I mit foredrag behandler jeg exceptionelle sprog, der er opstået i løbet af meget kort tid, fx i én generation, som følge af kreativitet, kaos eller katastrofe.
Man kan skelne mellem to hovedtyper: blandsprog og kreolsprog. Begge typer tales som modersmål.
Blandsprog udvikler sig oftest ved, at bilingvale personer sammenfletter de to sprog, de taler, til ét sprog. Man kan kombinere ordforråd fra ét sprog med grammatiske elementer fra et andet sprog, eller for eksempel verber fra et sprog med navneord fra et andet sprog. Man ved, at der eksisterer ca. 30 sådanne sprog i verden.
Kreolsprog er ikke-blandede sprog. De har deres ordforråd fra et sprog, men deres grammatik er helt sin egen. Tilsyneladende har de udviklet sig fra en reduceret form af et eksisterende sprog, nogle gange kaldet et pidginsprog (”me Tarzan, you Jane”). Folk har været tvunget at bygge et komplet og samfundsbærende sprog ud af brudstykkerne, og de har udviklet en ny grammatik fra bunden af.  Der er tæt på 100 kreolsprog i verden.
Det fascinerende ved blandsprog er, at de overhovedet eksisterer, og de viser, hvor kreative mennesker kan være med deres sprog. Det fascinerende ved kreolsprog er, at de på den ene side er meget forskelligartede, men på den anden side ligner de hinanden meget, selvom de tales i fem forskellige verdensdele med ordforråd fra otte forskellige sprog. Nye fylogenetiske teknikker viser, at de adskiller sig klart fra ikke-kreolsprog i deres struktur. I vores ”Kognitiv Kreolistik”-projekt, sponsoreret af Velux, prøver vi at finde ud af, hvilke kognitive mekanismer der ligger til grund for disse ligheder.

Tirsdag den 19. marts

Professor Jacob Bøggild
Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet

Arabesk og allegori i H.C. Andersens eventyr og historier, eksemplificeret ved ”To Jomfruer” og ”Ole Lukøie”
Foredraget omhandler samspillet og vekselvirkningen mellem to litterære modaliteter i H.C. Andersens forfatterskab, nemlig arabesk og allegori. Arabesken, som omkalfatres til en litterær modalitet i den tidlige tyske romantik, er forbundet med det centrumsløse, det ikke fiksérbare og det svævende. Omvendt er allegorien forbundet med det på forhånd fastlagte, med kulturelt veletablerede betydninger, hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse. Denne dobbelthed af det svævende og det forud fastlagte er, som jeg vil argumentere for, baggrunden for den særlige dynamik i H.C. Andersens eventyr og historier. Jeg vil først diskutere de to modaliteter i forhold til H.C. Andersens forfatterskab generelt. Dernæst vil jeg afprøve deres samspil mere konkret i læsninger af henholdsvis “To Jomfruer”, et mindre kendt tingseventyr, og “Ole Lukøie”. 

Tirsdag den 26. februar

Lektor Hans Kjeldsen
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Jagten på planeter og undersøgelse af stjerner
I foredraget vil jeg fortælle om jagten på planeter i Mælkevejen, og om hvor langt vi er i forsøget på at finde andre planeter, som ligner vores egen planet, Jorden. Jeg vil desuden fortælle om studier af stjernernes indre og om stjernernes udvikling og vil desuden diskutere livsbetingelserne i Universet, og hvordan vi kan undersøge, om der er liv derude. Hvad leder vi efter? – og hvornår kan vi regne med at finde noget?
For at finde svar på disse spørgsmål har vi adgang til de bedste målinger, som overhovedet findes, og her er specielt NASAs nye satellit Kepler vigtig. Målingerne fra Kepler sendes fra NASA direkte til Aarhus Universitet, og Aarhus-astronomerne koordinerer og styrer 500 internationale forskeres arbejde med store dele af Keplers målinger.

tir 27 maj
19:30-22:00 | Aarhus Universitet, Richard Mortensen Stuen
Fysisk antropologi
Foredrag ved Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet.
tir 29 apr
19:30-22:00 | Aarhus Universitet, Richard Mortensen Stuen
Den balstyriske Kierkegaard
Foredrag ved Peter Tudvad
tir 25 mar
19:30-22:00 | Aarhus Institute of Advanced Studies, Høegh-Guldbergs Gade 6B, 8000 Aarhus C
AIAS
Rundvisning ved Prof. Morten Kyndrup samt foredrag ved Prof. Peter C. Kjærgaard
tir 25 feb
19:30-22:00 | Aarhus Universitet, Richard Mortensen Stuen
Fra Niels Bohrs atommodel til kvanteingeniørkunst
Foredrag ved Professor Michael Drewsen
tir 26 nov
18:00-22:00 | Aarhus Universitet, Richard Mortensen Stuen
Generalforsamling med efterfølgende foredrag
Ved Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Inst. for Folkesundhed: Arktisk center med fokus på Arktisk center for sundhed
tir 29 okt
18:30-22:00 | Aarhus Universitet, Richard Mortensen Stuen
Europæisering og 'danmarkisering'. Danske og europæiske dilemmaer i det 21. århundrede
Foredrag ved professor Thorsten Borring Olesen, Inst. for Kultur og Samfund
tir 24 sep
19:30-22:00 | Richard Mortensen Stuen
Fysik og kærlighed: Margrethe Nørlund og Niels Bohr, 1910?1913
Foredrag ved Finn Aaserud, Niels Bohr Archive.

Møder afholdt i 2012

 

Tirsdag den 27. november

Lektor, dr.phil. Maria Fabricius Hansen
Institut for Æstetik og Kommunikation – Kunsthistorie, Aarhus Universitet 

Spolier: Antikgenbrug i romerske middelalderkirker
I middelalderens kirkebyggeri brugte man den antikke romerske arkitektur som en slags stenbrud med præfabrikerede byggematerialer, ”spolier”. Resultatet blev nogle meget brogede og opfindsomt sammenstykkede kirkerum.
Maria Fabricius Hansen har skrevet disputats om det romerske kirkebyggeri i middelalderen (The Eloquence of Appropriation: Prolegomena to an Understanding of Spolia in Early Christian Rome, 2003) og i 2010 udgivet guidebogen Genbrugskirker i Rom: Når antik bliver til middelalder om samme emne. I foredraget fortæller hun om principperne for fordelingen af de antikke dele og om nogle af de betydninger, der lå i at nedbryde og bygge på fortiden.

Onsdag den 31. oktober

Strukturændringerne på Aarhus Universitet med oplæg af:

Tirsdag den 25. september

Seniorforsker (emer.) Peter Stauning
Danmarks Meteorologiske Institut

Harald Moltke – nordlysets maler
Greve Harald Viggo Moltke (1871-1960) var uddannet på ’Det kongelige Academie for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn’ og deltog som illustrationsmaler i fire arktiske ekspeditioner. Den første, en geologisk ekspedition ledet af Knud J. V. Steenstrup, gik til Godhavn i sommeren 1898. Derpå blev Moltke ansat af Meteorologisk Institut til ekspeditioner til Island i 1899-1900 og til Finland i 1900-1901 for at gengive nordlysene i farver til forskningsarbejdet. Endelig deltog Harald Moltke sammen med Knud Rasmussen i ’Den litterære Ekspedition’ i 1902-1904 ledet af Mylius-Erichsen. Denne ekspedition til Thule-distriktet var tæt på at koste ham livet. Foredraget vil fortælle om Moltkes liv og hans deltagelse i de fire ekspeditioner med hovedvægten lagt på nordlysekspeditionerne, deres baggrund og resultater – ikke mindst i form af Moltkes fremragende nordlysmalerier, der nu ejes af og opbevares på DMI.

Torsdag den 23. august

Sommerudflugt til Erhvervsarkivet/Stadsarkivet i Aarhus med rundvisning og foredrag v/ stadsarkiver Søren Bitsch Christensen og arkitekt MAA Niels Vium.

Tirsdag den 29. maj

Professor, dr. theol. Jens Holger Schjørring
Kirkehistorie og Praktisk Teologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Aarhus-teologerne i europæisk perspektiv
I perioden efter 2. verdenskrig blev ”Aarhus-teologerne” landskendt, også langt uden for den teologiske fagkreds. De havde alle været på en europæisk dannelsesrejse i 1930’rne, hvor ikke mindst indtrykkene fra nazi-tidens Tyskland havde fæstnet sig hos dem. Dette trådte allerede klart frem i deres første år som professorer ved det nye teologiske fakultet (grundlagt 1942) på Aarhus Universitet, og det viste sig i en ny og udvidet betydning i efterkrigsperioden.  Aarhus-teologerne tog til orde i den faglige, kulturelle og politiske debat her i landet og internationalt, fremlagde betydningsfulde publikationer og holdt gæsteforelæsninger i de nordiske lande, Tyskland, England og de romansk-sprogede lande. I foredraget vil jeg overvejende behandle Regin Prenter, Knud Ejler Løgstrup og Johannes Munck.

Tirsdag den 24. april

Lektor Clemens Stubbe Østergaard
Nordisk Institut for Asienforskning, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Mulighederne for politisk reform og demokratisering i Kina
Hvad er udsigterne til en demokratisering af Kina? Spørgsmålet diskuteres i intellektuelle kredse i Kina, men optager samtidig sindene en del uden for landet. På den ene side er der over de seneste 30 år foregået nogen reform af det politiske system, med mange institutionelle ændringer, og på den anden side har udviklingen stået lidt i stampe siden 2007. Men dels er det vigtigt for demokratiets fremtid, om det udstrækkes til denne femtedel af menneskeheden, dels er det af stor betydning for regionen og for global politik, om denne kommende supermagt får en autoritær eller en participatorisk styreform. Kan det tænkes at det konsultative, men fortsat autoritære politiske system, med en vis liberalisering, men foreløbig uden demokratisering, indtil nu har bidraget til at moderniseringskursen er holdt, og skibet ikke er kæntret?  Selv i så fald synes gradvis udvikling hen mod et ægte demokratisk system at være det sikreste middel mod trusler som korruption, miljøproblemer, samfundets polarisering, økonomiske tilbageslag, etc.

Torsdag den 22. marts

Det planlagte stormøde om "Strukturændringerne på Aarhus Universitet" for selskabets medlemmer samt ansatte på Aarhus Universitet måtte desværre aflyses pga. afbud fra formanden for AUs bestyrelse, Michael Christiansen.
Det forsøges, om et nyt møde kan afholdes i efteråret 2012.

Tirsdag den 28. februar

Professor Steen Hannestad
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Det usynlige univers
Vores forståelse af Universet har udviklet sig voldsomt i løbet af de seneste år. Vi ved i dag, at vi bor i et Univers, der til stadighed udvider sig hurtigere og hurtigere. Vi ved også, at alt det vi selv, og alt hvad vi ser omkring os, består af, kun udgør omkring 5% af, hvad der faktisk er i vores Univers. Med andre ord er 95% af Universets indhold usynligt for os. Alligevel ved vi, at det er der. Vi kan måle, hvordan det påvirker rummet omkring os; det bestemmer, hvordan galakser og stjerner dannes, og i sidste ende har det været afgørende for, at vores egen Jord og solsystemet har kunnet opstå. Foredraget handler om dette "usynlige univers", specielt med fokus på, hvordan man påviser eksistensen af det såkaldte mørke stof. Til sidst vil jeg også omtale et helt nyt projekt, EUCLID, der har til formål at måle det mørke stof med hidtil uset præcision, og som har deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet.

Møder afholdt i 2011

 

Tirsdag den 29. november

Katherine Richardson
Professor i biologisk oceanografi, Københavns Universitet

En ny æra i menneskehedens forhold til planeten
Det er sjældent, at nye forskningsresultater får en så stærk følelsesmæssig respons i samfundet, som det er tilfældet med klimaforandringer. Måske var den sidste gang det skete, da Darwin præsenterede sin bog Om arternes oprindelse i 1859. Ligesom tilfældet var, da Darwin kom med evolutionsteorien, udfordrer opdagelsen af menneskets mulighed for at påvirke klimaudviklingen vores forståelse af vores forhold til naturen. Inden 1859 havde Biblen lært menneskene, at de var hævet over naturen, og at de havde en Gudgivet forpligtelse til at bringe ”civilisation” til naturen. Darwin demonstrerede, at vi ikke er hævet over naturen, men er en del af naturen, dvs. en art ligesom alle andre organismer, en abeart. Nu fortæller videnskaben os, at denne arts samlede aktiviteter kan påvirke flere af jordens funktioner - funktioner, som er vitale for samfundets udvikling. Med den viden kommer både magten til og ansvaret for en aktiv forvaltning af vores forhold til naturen. Den danske målsætning for at gøre sig uafhængig af fossile brændsler er det første spæde tegn på en ny måde at betragte menneskenes forhold til de naturressourcer, som vi er afhængige af. I oplægget vil Klimakommissionens arbejde og konklusioner blive præsenteret og diskuteret i lyset af vores forståelse af jordsystemet og menneskets interaktioner dermed.

Tirsdag den 25. oktober

Professor MSO Mark Sedgwick
Afd. for Arabisk- og Islamstudier, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Negotiating the Muslim Minefield: The politics of Arab and Islamic Studies
The study of the Arab world and of Islam becomes ever more politically sensitive, both in Europe and the United States, though the nature of the political sensitivities differs somewhat from one side of the Atlantic to the other. Some researchers see political engagement as part of their calling, but others seek to avoid political exposure, not always successfully. Avoiding political exposure becomes ever more difficult as demands for research to demonstrate social relevance and communicate its results to the broader public grow. Yet, strangely, other subjects that are both complex and politically sensitive—such as economics—have fewer problems. The lecture will ask why.

Tirsdag den 27. september

Overlæge dr. med. Nils Holger Axelsen
Statens Serum Institut

Videnskabelig integritet. Nationale og internationale aktiviteter
Nils Axelsen er en af landets mest citerede forskere inden for det biomedicinske område. Han var i en årrække direktør for Statens Seruminstitut og har fra starten spillet en central rolle i Udvalget vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Han er involveret i det internationale arbejde vedr. videnskabelig integritet og det modsatte.  

Den meget omtalte nylige Penkova-sag ved Købehavns Universitet er kun et af mange eksempler på, at videnskabelig uredelighed er et problem på universiteter generelt. Sagerne kompromitterer universiteternes og forskningens omdømme og er et stort problem for forskernes daglige arbejde. Foredraget vil belyse problemstillingerne omkring mangel på videnskabelig integritet, og hvad der gøres og kan gøres for at reducere problemet.

Torsdag den 1. september

Sommerudflugt til Den Gamle By med rundvisning i Møntmestergården og Kunstkammeret v/ direktør Thomas Bloch Ravn.

Tirsdag den 31. maj

Lektor, ph.d. Bodil Marie Stavning Thomsen
N
ordisk Institut, Aarhus Universitet

Lars von Triers fornyelse af filmmediet
Når talen er om Lars von Triers film, ytres der som regel vidt forskellige holdninger. I Danmark er det ikke usædvanligt, at blande spørgsmål om instruktørens moralske, politiske og psykiske habitus med spørgsmål om filmenes stil og indhold. Afhængigt af, hvilke film der er på tale, har Triers film i dagspressen siden 1980erne kunnet skabe reaktioner ud over det sædvanlige. I forlængelse af Europatrilogien (Forbrydelsens element, Epidemic og Europa/Zentropa) rejste Trier med noir-filmen som stilistisk inspiration spørgsmålet, om det er muligt at skabe en idealistisk ’uinficeret zone’ i hhv. detektivens, lægens og den politisk neutrales skikkelse. I tv-serien Riget I og II forvandledes en gotisk spøgelseshistorie med tv-mediets elektroniske støj sig til en grotesk farce sideløbende med, at videnskabens forvaltere en for en overgav sig til overtroen. I Guldhjertetrilogien (Breaking the Waves, Idioterne, Dancer in the Dark) blev spørgsmålet om ’godhedens mulighed’ stillet ved hjælp af en tilskuerinvolverende realisme, hvor det håndholdte (digitale) kamera indtog en central plads. Amerika-filmene (Dogville og Manderlay) stillede spørgsmålet om den uinvolverede/ idealistiske fortællings eller analyses mulighed (Verfremdung eller ej), idet filmens, teatrets, romanens og computerspillets medier blandedes, og Antichrist stillede spørgsmålet om, hvordan vi kan dømme mellem onde og gode handlinger, når vi selv er involveret som seende og sansende. Foredraget vil især beskæftige sig med, hvordan disse mellemliggende (intermedia) spørgsmål rejses stilistisk af Trier, idet han genbruger filmiske genrer og remedierer filmen ved hjælp af nyere (elektroniske og digitale) medier.

Tirsdag den 26. april

Professor Sten Schaumburg-Müller
Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Ytringsfrihed og forhånelse af grupper i filosofisk og juridisk perspektiv
Må man råbe ”negerbolle” og ”sorte svin” efter en fodboldspiller eller ”perkerafkom” til nogle børn, der står og venter ved et busstoppested? Og må man hævde, at ”Islam er ikke en religion … det er en terrororganisation” og foreslå, at ”muhammedanere indsamles og opsamles i koncentrationslejre”? Og hvis man ikke må, er der så ikke tale om en indskrænkning af ytringsfriheden?
Sten Schaumburg-Müller, der til daglig er professor ved Juridisk Institut og beskæftiger sig med mediejura og retsfilosofi, vil belyse dilemmaet mellem hensynet til ytringsfriheden på den ene side og begrænsning af, hvad man kunne kalde verbal mobning på den anden side. Dette gøres ved for det første at orientere om gældende dansk ret p.t. (selv ikke folketingspolitikere, der er med til at lave loven, synes at have en klar opfattelse af, hvad gældende ret går ud på), og for det andet at se på forskellige måder at løse dilemmaet på, med fokus på den danske, den europæiske menneskeretlige og den amerikanske model. Endelig for det tredje søges en mere filosofisk forståelse, der på én gang søger at begrunde ytringsfriheden som en uundværlig del af et moderne samfund og et demokrati og at sætte grænser for samme ytringsfrihed med hensyn til forhånelse af grupper, med brug af J.S. Mills klassiske forsvar for ytringsfriheden, John L. Austins sprogfilosofi og nyere evolutionsantropologisk forskning (Frans de Waal). 

Tirsdag den 29. marts

Klinisk lektor, cand.med. Peter K.A. Jensen
Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus NBG

Den genetiske evidens for oprindelsen af det moderne menneske, Homo Sapiens
Med udviklingen af den molekylære genetik, der især har fundet sted inden for de sidste 25 år, har antropologien fået et nyt, kraftfuldt værktøj i hænde.
Den fysiske antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i morfologi og adfærd, mens den molekylære antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i genomet. For begge gælder generelt, at stor lighed afspejler nært slægtskab (en fælles forfader af nyere dato); stor forskel afspejler fjernt slægtskab (en fælles forfader i en fjern fortid).
Den molekylære genetik har især leveret væsentlige bidrag til 1) afklaring af slægtskabsforholdet mellem mennesket og de store menneskeaber og 2) oprindelsen og udviklingen af det moderne menneske, Homo sapiens.
Den genetiske variation mellem forskellige arter kan anvendes til at analysere disse arters slægtskabsforhold og rekonstruere deres udviklingshistorie (f.eks. slægtskabet mellem mennesket og de store menneskeaber). Den genetiske variation mellem forskellige populationer inden for samme art kan anvendes til at analysere disse populationers slægtskabsforhold og rekonstruere artens udviklingshistorie (f.eks. udviklingen af Homo sapiens).
Når folk flytter, tager de deres gener med og videregiver dem til deres efterkommere i det nye hjem. Derfor rummer hver eneste nulevende befolkningsgruppe spor efter de gamle rødder. Især variation i Y-kromosomets DNA og i mitokondrie-DNA (mtDNA) er velegnet til at afdække menneskets forhistoriske migrationer. Dette skyldes først og fremmest, at hverken Y-kromosomet eller mtDNA undergår rekombination under kønscelledannelsen. Bl.a. på grund af dette er der på Y-kromosomet bevaret meget lange haplotyper, der er karakteristisk for en bestemt geografisk region, hvorved det vil være muligt – på trods af meget stor opblanding – at afdække komplekse demografiske begivenheder. Fælles herkomst kan bekræftes, og folkevandringer i fortiden kan efterspores ved at sammenligne DNA-sekvenser fra nulevende populationer. På denne måde kan menneskets ældgamle vandringsruter kortlægges, og det vil f.eks. være muligt at klarlægge, hvordan landbruget er blevet udbredt siden afslutningen af sidste istid. Det vil også være muligt at synliggøre de historiske og forhistoriske stier, der knytter os alle sammen på trods af de mere eller mindre åbenlyse fysiske, kulturelle og geografiske forskelle nulevende befolkningsgrupper i mellem. 
Der er indsamlet meget store datamængder vedrørende den geografiske fordeling af Y-kromosomale varianter (alleler eller polymorfier) blandt talrige forskellige befolkningsgrupper. Haplotyper baseret både på binære SNP’s og mikrosatelliter har vist sig som meget nyttige værktøjer til undersøgelse af befolkningernes sammensætning, indbyrdes relationer og oprindelse. Nogle haplotyper med høj frekvens (modale haplotyper) kan være repræsentative for bestemte befolkningsgrupper som f.eks. Cohen modal haplotypen, der er forbundet med det paternelt nedarvede jødiske præsteskab. De binære markører er i de fleste tilfælde sjældne, unikke begivenheder, der tillader identifikationen af dybe opsplitninger i den Y-kromosomale genealogi. I modsætning hertil har mikrosatelliterne en langt højere mutationsrate, og de afspejler derfor nylige genealogiske begivenheder.
Undersøgelse af mtDNA og Y-DNA supplerer vidtgående hinanden, og de to genetiske systemer giver i de fleste populationsundersøgelser samstemmende resultater.

Tirsdag den 22. februar

Professor MSO Andreas Roepstorff
Afdeling for Antropologi og Etnografi, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Klinisk Institut, Aarhus Universitet

Interacting minds
Hvornår kan to tage en bedre beslutning end en?
Hvad sker der, hvis man skal synkronisere med en, der hverken er forudsigelig eller tilpasningsdygtig?
Hvorfor bliver vi påvirket af andres meninger om god smag?
Det er nogle af de spørgsmål, vi har undersøgt i Interacting Minds forskningsgruppen.
Det er et tværdisciplinært projekt, finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, som i et samarbejde med professorerne Chris og Uta Frith fra London har sat fokus på eksperimentelle undersøgelser af menneskelig interaktion ved hjælp af mål for adfærd, fysiologi, hjerneaktivitet og kommunikation.
I mit foredrag vil jeg præsentere en række af vores undersøgelser og åbne for en diskussion af, hvad der er særligt ved menneskers måde at interagere på.

Møder afholdt i 2010

 

Tirsdag den 30. november

Professor Roy E. Weber
Zoofysiologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet

Hæmoglobins miljøtilpasninger – belyst ved at puste nyt liv i uddødt mammutblod
Hæmoglobin (Hb), som transporterer ilt fra lungerne til kroppens organer, er paradigmet for studier af proteiners evolutionære struktur-funktion i forhold til miljøtilpasninger. Tilpasninger i Hb’s funktion tilvejebringes ved ændringer i enten molekylets struktur (aminosyresammensætning) eller koncentrationen af kofaktorer, som forøger frigivelse af bundet ilt i de røde blodceller. En overset faktor i denne regulering er temperatur: Hb frigiver mere ilt ved øget temperatur (hvor kroppens iltforbrug stiger), og mindre ilt i kolde væv, såsom i lemmerne hos arktiske dyr.
Undersøgelser af Hb’s evolution begrænses af, at de mest markante miljøtilpasninger igennem tiderne fandt sted hos uddøde dyrearter, hvor stort set intet er kendt om molekylets virke. Et ideelt modelsystem for undersøgelse er elefantfamilien. I modsætning til de nulevende tropiske elefanter udvandrede mammutten for ca. 1,2 – 2 millioner år siden til et ekstremt arktisk klima, hvor den levede indtil for ca. 25 000 år siden. Ud fra DNA isoleret fra permafrosne knogler fra en 43 000 år gammel uldhåret mammut, er det for første gang lykkedes at genskabe og undersøge autentisk Hb fra en uddød dyreart og med et slående resultat: iltbinding til mammuttens Hb er forholdsvis upåvirket af temperatur, hvilket sikrer afgivelse af ilt fra blodet i kolde lemmer, og en betydelig varme- og energibesparelse i et miljø med begrænset næringsrigt foder. Den molekylære mekanisme er udskiftning af kun 3 (af de 287) aminosyrer i forhold til nulevende elefanters protein.
Dette forskningsmæssige gennembrud indleder et nyt forskningsområde, palæo-(øko)fysiologi – hvor studier af proteiner genskabt ud fra DNA fra uddøde dyrearter kan afdække den evolutionære oprindelse samt den strukturelle basis for nøgletilpasninger hos uddøde såvel som levende dyrearter. 

Tirsdag den 26. oktober

Johnny Laursen, Institut for Historie og Områdestudier, og Jens Vedsted-Hansen, Juridisk Institut,
tidligere medlemmer af Undersøgelseskommissionen vedrørende PET

Folkestyre og politisk overvågning: PET-kommissionens beretning og regeringserklæringen af 30. september 1968
Da PET-kommissionen i 2009 fremkom med sin beretning om PET’s virksomhed i perioden 1945-1989, rejste beretningen betydelig offentlig diskussion. Diskussionen samlede sig ikke mindst om kommissionens konklusioner vedrørende regeringserklæringen af 30. september 1968 ifølge hvilken PET ikke længere måtte registrere danske statsborgere alene på grund af lovlig politisk virksomhed. Mens kommissionen var enig om beskrivelsen af alle faktuelle begivenhedsforløb, skiltes kommissionens synspunkter på spørgsmålet om regeringserklæringens retlige status, og dermed på hvor stærke bindinger denne lagde på PET i tiden efter 30. september 1968. Mens kommissionens flertal tillagde et notat udfærdiget af Justitsministeriet den 14. september 1968 stor betydning som fortolkningsgrundlag for PET, fandt et mindretal, at dette notat havde mindre betydning i forhold til den oplysningsværdi, som regeringserklæringen havde i forhold til offentlighed og Folketing. En del af kommissionens øvrige vurderinger gled i baggrunden for denne principielle, juridiske diskussion. Beretningen beskrev således, hvordan PET’s virksomhed i vidt omfang havde været et tabuiseret tema i den politiske debat siden den første rigsdagsdebat om de politiske registreringer i 1947, og hvordan skiftende sikkerhedspolitiske flertal havde ført et dobbeltspil overfor offentligheden med hensyn til oplysninger om efterretningstjenestens overvågning og registrering af politisk virksomhed. Regeringserklæringen den 30. september 1968 var et foreløbigt slutpunkt i en kamp om PET’s muligheder for at overvåge og registrere politisk virksomhed. Spørgsmålet om den politiske udviklingslinje i kontrollen med efterretningstjenesten og om regeringserklæringen vedbliver at være et centralt debattema i Danmarks politiske historie og i forhold til borgernes retsstilling.

Tirsdag den 28. september

Lektor Mogens Ove Madsen
Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet  

Universitetets død
Universitetsloven fra 2003 var kulminationen på flere års markedsgørelse af uddannelser og forskning. Det frie forskningsmiljø, universitetsdemokratiet og den forskningsbaserede, dybdegående undervisning er gået eller er ved at gå heden. Det er ikke kun et dansk fænomen, men et globalt – en nyliberalistisk tendens. OECD mener, at uddannelse vil være et af fremtidens største økonomiske markeder. Men på kort tid er Danmark degraderet til en bundplacering på UNESCOs liste over akademisk frihed. I Danmark er det bl.a. et spørgsmål om 'mest muligt for pengene' – kvantitet frem for kvalitet. Jo flere studerende der består eksamen, desto bedre – uanset niveau. Jo flere forskningsartikler der publiceres, desto bedre – uanset kvalitet. Og det er en tro på, at en stærk, ansat ledelse kan gøre det bedre end det demokratiske universitet baseret på de humboldtske dyder om fri forskning og uddannelse. Oplægsholder har forfattet bogen "Universitets død" (Forlaget Frydenlund) og håber at kunne råbe både universitetsfolk, politikere, fagforeninger og andre op. For ønsker vi at beholde det humboldtske universitet, er det absolut sidste udkald!

 

Tirsdag den 24. august

Sommerudflugt
til Mars Simulerings-Laboratoriet, Institut for Fysik og Astronomi

Tirsdag den 25. maj

Professor Peter Munk Christiansen
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet  

Strukturreformen – den utænkelige reform?
Den strukturreform, som blev gennemført 1. januar 2007, er en af danmarkshistoriens største administrative reformer. Reformen er ikke helt nem at få fat på: Det er ikke lysende klart, hvilke problemer reformen skulle løse, de valgte løsninger støtter ikke entydigt præferencerne hos reformens smalle flertal, og stærke interesser blev helt løbet over ende. Peter Munk Christiansen har studeret de beslutningsprocesser, der førte til reformen. De er blandt andet karakteriseret ved bevidst anvendelse af et uklarhedens slør. Beslutningerne blev truffet hurtigt og mere brutalt, end vi normalt gør det i Danmark. De illustrerer et dilemma, der er knyttet til store institutionelle reformer under dagens politiske betingelser: Demokratiske hensyn tilsiger åbenhed og bred inddragelse. Reformeffektivitet tilsiger lukkethed og selektiv inddragelse af interessenter.

 

Tirsdag den 27. april

Lektor Rane Willerslev
Afdeling for Antropologi og Etnografi, Moesgård, Aarhus Universitet  

Åndetro i Sibirien – 20 års feltforskning blandt nordøst-Sibiriens jægere og nomader
Med udgangspunkt i det sibiriske jægerfolk, jukagirerne og rensdyrnomaderne tjuktjerne, delagtiggør Rane Willerslev tilhørerne i sin antropologiske forskning i naturreligion (animisme). Ånder, reinkarnation og jægere i dyrekostumer kan let opfattes som udtryk for en primitiv livsform, der bygger på illusioner og selvbedrag. Men Willerslev tager i sin forskning de indfødte jægere og rensdyrhyrder alvorligt og argumenterer for, at deres virkelighedsbillede er lige så gyldigt og lige så funktionelt som vores på sine egne betingelser. Foredraget tager afsæt i Willerslevs egne oplevelser som jæger, pelshandler og forsker i Sibirien.  

Tirsdag den 23. marts

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
Aarhus Universitet

Universitetets rolle i det moderne samfund 
Det klassiske universitet er under hastig forandring i disse år. Globaliseringens udfordringer forudsætter, at internationale kompetencer, global medleven og medansvar for mennesker, samfund og miljø sættes i centrum, og universiteterne forventes i stigende grad at kunne levere ny viden, som kan omsættes i konkrete løsninger, der bidrager til den nationale og globale velfærd. Denne viden skabes og udveksles på et globalt marked, som er præget af konkurrence om at tiltrække de dygtigste forskere og studerende.

Forskning og uddannelse er derfor kommet højt på den politiske dagsorden og der er bred enighed om, at forskning og uddannelse er helt afgørende forudsætninger for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet. Denne udvikling trækker i sit kølvand en hale af krav og forventninger til universiteterne. Der udarbejdes resultatkontrakter med klare, målbare kriterier, og forskningsmidler øremærkes i stigende grad til politisk aftalte indsatsområder med krav om, at forskningen omsættes i innovative løsninger til gavn for samfundet. Kort sagt skabes der en tænkning, som gør det vigtigere end nogensinde at besinde sig på, hvordan universitetets samfundsmæssige ansvar spiller sammen med den frihed og uafhængighed, som er hele universitetets fundament. Denne balance vil blive belyst med udgangspunkt i Aarhus Universitets strategi og den rapport, som et internationalt evalueringspanel netop har udgivet om de danske universiteter.

Tirsdag den 23. februar

Mag.scient Leif Kahl Kristensen
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Ole Rømer og lysets ”tøven”
Ole Rømer (1644-1710) blev født i Århus og var student fra Katedralskolen. Fra 1672 til 1681 arbejdede han på det nyopførte observatorium i Paris. Et vigtigt forskningsfelt her var studiet af Jupiters måner, som kunne bruges til bestemmelse af geografisk længde. I 1676 forklarede Rømer nogle effekter i tidspunkterne for den inderste månes formørkelser ved lysets endelige hastighed. Et manuskript med observationer og R’s egne notater har Kurt Møller Pedersen og jeg selv sammenlignet med moderne beregninger. Det viser nøjagtigheden af de observationer, R. havde til rådighed, og hans arbejdsmetode. Arbejdsmetoderne udmærker sig ved stor enkelhed og praktisk sans. I 1681 blev R hjemkaldt til embedet som kgl. Mathematicus og astronom. Hans faglige indsigt blev udnyttet til utallige opgaver. For eksempel Chr.V’s mål- og vægtsystem, en kalenderreform,  brandvæsen, vandforsyning og renovation i København etc. Hans talenter blev også misbrugt til administrative embeder som politimester, stadsingeniør, højesteretsdommer og meget mere. R’s eget ønske var at videreføre Tycho Brahes arbejde med at bestemme stjernepositioner så nøjagtigt som muligt. Hans største ambition var at bevise det kopernikanske verdenssystem, hvor Jorden bevæger sig om Solen. Han udviklede nøjagtige instrumenter og metoder hertil og indrettede for egen regning observatorier i sit hjem og på svigerfaderens landsted i Vridsløsemagle. Hans ”meridiankreds” var så nøjagtig, at vedholdende observationer uden tvivl ville have afsløret den såkaldte ”aberration”. Denne effekt skyldes lysets og Jordens hastighed og ville bekræfte Kopernikus’ teori. Desværre fik han ikke tid til blot at passe sine studenter og observatorier for de mange øvrige gøremål. Nu blev aberrationen i stedet fundet kun 19 år efter R’s død. Hans metoder var bedre end de samtidige i Greenwich, og havde han blot fået en smule støtte, kunne vi i dag have regnet geografisk længde i grader øst eller vest for Vridsløsemagle. R. er et eksempel på, at talenter ikke udnyttes optimalt ved ”myndighedsbetjening” og styring.

 

Møder afholdt i 2009

 

Tirsdag den 24. november

Lektor, dr.theol. Troels Nørager
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet

Må man kritisere Abraham? Isaks ofring (1. Mosebog kap. 22) som anstødssten. En introduktion til moderne teologi.
Min bog Taking Leave of Abraham: An Essay on Religion and Democracy (Aarhus University Press 2008) har i løbet af foråret og sommeren været genstand for en del debat i medierne. Det er faldet mange for brystet, at jeg insisterer på, at Abrahams gudsforhold er uforeneligt med de forpligtelser, den enkelte har som borger i et nutidigt, liberalt demokrati. Debatten har blandt andet vist, at mange danskere stadig læser Bibelen ’kirkeligt’, dvs. ud fra den grundtanke, at Det Gamle Testamente er en ’forjættelse’ om det, der senere bliver ’opfyldt’ i Det Nye Testamente. Moderne teologi (siden slutningen af det 18. årh.) er imidlertid netop kendetegnet ved universitetsteologiens selvstændiggørelse i forhold til kirken. Dermed bliver fortællingen om min bog og dens anliggende – og polemikken imod den – samtidig til en introduktion til moderne teologi for lærde kolleger fra andre fagområder.

Tirsdag den 27. oktober

Professor, ph.d. Ivan Bjerre Damgård
Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Kryptologi og sikre beregninger – eller: kan man regne på tal uden at kigge på dem?
Vores hverdag er fuld af situationer, hvor vi udveksler information med andre parter, men hvor vi samtidig gerne vil passe på vores private data. Hvis du byder på en auktion, må ingen andre vide, hvor langt du er villig til at gå op i pris, ellers kunne du blive presset til at betale alt for meget. I foredraget vil vi se på den forskning, som i de sidste 20 år har produceret nogle overraskende løsninger til denne type problemer. 

Udfordringen er, at vi gerne vil regne på private tal fra forskellige kilder, men uden at kigge på dem, da de jo er private. Løsningen er, at de tal, der skal regnes på, leveres i krypteret form, så de ikke kan læses. Men hvis krypteringsteknikken skrues sammen på snedig vis, så kan man alligevel regne på tallene, *mens de er krypteret*. Man får så resultaterne på krypteret form. Hvis alle er enige om det, kan man til sidst fjerne krypteringen og se, hvad resultatet blev ? f.eks. hvem der vandt auktionen. På foredraget vil vi se på de teknikker, der skal bruges, og se på anvendelser af teorien i praksis.

Tirsdag den 29. september

Arkitekt og skribent Olaf Lind

En klassisk modernist – om arkitekten Steen Eiler Rasmussen
På grundlag af min bog Arkitekten Steen Eiler Rasmussen (SER),der udkom i oktober2008,fortælles om SER´s liv (1898-1990) og værk, fra han i sin tidlige ungdom var en succesrig byplanlægger, indtil han som gammel stadig deltog i den offentlige debat. Han var autodidakt, men var professor ved Kunstakademiets Arkitektskole gennem 30 år, medlem af Akademirådet og af Det Danske Akademi. Baggrunden herfor var hans rastløse virke som byplanlægger, arkitekt, pædagog, som faglig og folkelig formidler af arkitektur, og – ikke mindst – som forfatter. Som arkitekt fastholdt han en holdning som både klassicist og modernist, hvilket var en af årsagerne til, at hans bygværker ikke blev anerkendt som god arkitektur i hans levetid. Til gengæld oplevede han stor anerkendelse som byplanlægger og som autoritet i formgivning generelt; han var bl.a. den grå eminence bag ”Fingerplanen” for København og bag begrebet ”Danish design” i møbelkunsten. Hans bøger opnåede stor udbredelse i ind- og udland. Mest kendte er nok London fra 1934 og Om at opleve arkitektur fra 1957. Og som nabo og kollega til Karen Blixen havde han et nært forhold til forfatterinden på Rungstedlund.

Foredraget illustreres med lysbilleder af SER´s værker.

Tirsdag den 1. september

Sommerudflugt til Væksthuset

Tirsdag den 26. maj

Lektor Jens Vellev
Afd. For Middelalder- og Renæssancearkæologi, Moesgård , Aarhus Universitet

Tycho Brahes liv på Hven og hans død i Prag
Tycho Brahe (1546-1601) levede en ret så omtumlet tilværelse. Efter ungdommens rejser i Europa slog han sig 1576 ned på den lille ø Hven i Øresund, hvor han de næste 21 år foretog sine berømte observationer fra de to spektakulære nybygninger: Uraniborg og Stjerneborg. I 1597 indledte han sin berømte rejse sydpå, som endte i Prag, hvor han døde 1601. I foredraget vil der blive redegjort for en række ikke så kendte sider af den lærde adelsmands liv. Hans dagligdag på Hven vil blive belyst med udgangspunkt dels i en række bevarede bygningsrester dels i bevarede arkivalier og trykte bøger. Hans død i Prag vil blive behandlet med udgangspunkt i fundene, der blev gjort i forbindelse med gravåbningen i 1901.

Tirsdag den 28. april

Hans Chr. Korsholm Nielsen
Director, The Danish Institute in Damascus

Det Danske Institut i Damaskus: Ti år i Damaskus – et forsøg på en status
Det Danske Institut i Damaskus har nu i snart ti år haft til huse i det smukke og enestående Bayt al-’Aqqad i det gamle Damaskus. Historien om Instituttets oprettelse og dets virke er på mange måder en succeshistorie: Instituttet har fået en markant plads i den syriske og den danske offentlighed, og har opnået mange af sine mål.  Foredraget vil handle om Instituttets historie og dets betydning i Damaskus, men lige så vigtigt bliver overvejelser over Instituttets fremtid – hvor skal det bevæge sig hen i de kommende år? Hvordan får man i højere grad det danske akademiske miljø engageret i Instituttets arbejde? Hvordan udnytter fx Århus Universitet bedst de faciliteter Det Danske Institut i Damaskus kan stille til rådighed?

Tirsdag den 31. marts

Professor, dr.med. Christian Aalkjær
Institut for Fysiologi og Biofysik , Aarhus Universitet

Forhøjet blodtryk hos mennesker - højt blodtryk hos giraffer. Kan vi lære noget af komparativ fysiologi?
Blodkredsløbet, som består af hjertet og blodkarrene, sørger for transport af en række stoffer rundt i kroppen og er oplagt af vital betydning for kroppens funktion.  Der knytter sig en række sygdomme til blodkredsløbet, som f.eks. forhøjet blodtryk, svimmelhed, ”vand i benene” og hjerneblødninger. Vi forstår meget af disse sygdommes naturhistorie, men der er stadig meget, vi ikke forstår.  På den baggrund og med afsæt i følgende berømte citat fra August Krogh: “For a large number of problems there will be some animal of choice or a few such animals on which it can be most conveniently studied” ,besluttede vi at undersøge, hvordan giraffer undgår at få vand i benene og undgår hjerneblødninger, når de drikker samt – tilsyneladende – undgår at blive svimle, når de løfter hovedet efter at have drukket, og måske forstå, hvordan de klarer at have et højt blodtryk.  Håbet var at lære noget om disse sygdomme gennem komparativ fysiologi.

Tirsdag den 24. februar

Professor, dr.oecon. Claus Vastrup
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Den globale finanskrise
På baggrund af en sammenligning med den store depression i 1930'erne vil foredraget redegøre for de mulige årsager til den aktuelle voldsomme og globale finanskrise.

Mange samvirkende årsager synes at have været medvirkende til den nuværende situation, begyndende med finanskrisen i Asien i 1997-98, som blev fulgt op med ekspansiv finanspolitik og en lav rente i USA (og mere moderat i resten af verden) fra 2001-02. Heraf fulgte store over- og underskud på betalingsbalancerne i henholdsvis Asien og USA samt generelle stigninger i aktiekurser og huspriser. Da den amerikanske rente fra 2004-2006 igen blev sat op, begyndte priserne på disse aktiver at falde, hvilket fra 2007 førte til først en likviditets- og dernæst en solvenskrise i den internationale bank- og finanssektor. På den baggrund ventes en større recession i 2009. 

Møder afholdt i 2008

 

Tirsdag den 25. november

Museumsinspektør, ph.d. Jette Arneborg
Danmarks middelalder og renæssance, Nationalmuseet

Nordboerne i Grønland – arkæologi og naturvidenskab ved ”Verdens Ende”
Den grønlandske nordboarkæologi har altid været karakteriseret ved stor tværfaglighed. Allerede i begyndelse af 1900-årene inddrog således Daniels Bruun zoo-arkæologien i diskussionen om affolkningen af nordbobygderne. I 1920´erne var det den fysiske antropologi, der leverede stof til diskussionen, og i 1930´erne var det entomologien – efter fund af altædende sommerfuglelarver i Sydgrønland.

I de seneste års forskning har især diskussionerne om klimaet og klimaændringer på den nordlige halvkugle i middelalderen givet anledning til nye synspunkter og -vinkler på nordboernes historie. Nye naturvidenskabelige undersøgelser er blevet introduceret, bl.a. forfinede zoo-arkæologiske undersøgelser, pollen og makrofossiler, entomologi, isotoper og DNA – og vi kan i dag tegne et billede af et dynamisk samfund, der i bosætningsperioden fra slutningen af 900-årene og frem til affolkningen i sidste halvdel af 1400-årene tilpassede sig både naturlige og menneskeskabte forandringer.

Tirsdag den 28. oktober

Professor, dr.odont. Mogens Kilian
Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi

Mennesket som en kompleks superorganisme med integrerede mikroorganismer
Der er omfattende historisk og aktuel evidens for at mikroorganismer på verdensplan er den vigtigste årsag til sygdom og død. Kun for nyligt har det påkaldt sig opmærksomhed, at der også er store positive konsekvenser af vores eksponering for mikroorganismer. Det menneskelige legeme (i lighed med alle komplekse organismer) er tæt koloniseret med mere end 1000 mikrobielle arter ( the human microbiome ), og samlivet med disse mikroorganismer, inklusive retrovirus, har spillet en betydelig rolle for evolutionen af det humane genom. Ny indsigt på det molekylære niveau støtter det nye paradigme at det menneskelige legeme og alle de normalflora mikroorganismer ( commensals ) (ca. 10 x antallet af humane celler), der koloniserer legemets slimhinder og hud udgør en integreret superorganisme , som er et resultat af co-evolution over millioner af år. Fordelene for både vært og mikroorganismer er omfattende og bygger på livslange interaktioner og gensidig tolerance. For eksempel nyder det menneskelige legeme fordel af mikroorganismernes K vitamin produktion, bidrag til metabolisk håndtering af levnedsmidler, forsvar mod etableringen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, aktivering og udvikling af immunsystemet (f.eks. lymfoide follikler i forbindelse med slimhinderne), og finindstillingen af reaktionsmønstret i immunsystemet, hvilket spiller en rolle for senere disposition for infektioner, autoimmune og allergiske sygdomme. Foredraget vil belyse betydningen af dette harmoniske samliv med mikroorganismer, hvorfor vi alligevel stadig bliver udfordret og får infektionssygdomme, og vil give eksempler på de forskningsmetoder, der anvendes til studiet af disse interaktioner, bl.a. i foredragsholderens forskningsgruppe.

Tirsdag den 30. september

Professor, ph.d. Dorthe Berntsen
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Selvbiografisk hukommelse
Selvbiografisk hukommelse er den del af hukommelsen, som sørger for at vi kan huske vore egne oplevelser (i et vist omfang) igennem livet. Selve erindringsprocessen kan være målrettet og viljestyret (når vi bevidst forsøger at komme i tanke om noget) såvel som ufrivillig og automatisk (når en erindring pludselig dukker op af sig selv, måske udløst af et sanseindtryk). Det er samtidig også den selvbiografiske hukommelse, der danner grundlag for, at vi kan forestille os mulige begivenheder i den personlige fremtid, eller opfinde "falske erindringer" om begivenheder, som aldrig fandt sted.

Sommerudflugt den 28. august kl. 16.30-20.00
til Århus Rådhus

Stadsarkitekt Gösta Knudsen

Tirsdag den 27. maj

Lektor, mag.scient. Poul Pedersen
Afdeling for Antropologi og Etnografi, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Aarhus Universitet

Traumatisk terapi: Multiple personality disorder
Multiple personality disorder
(MPD) er ét af psykiatriens klassiske og eksotiske fænomener. Betegnelsen henviser til mennesker, som har mere end én bevidsthed, og som derfor har flere personligheder, som deler den samme krop. Lidelsen kaldes nu Dissociative Identity Disorder . Indtil for nylig har denne lidelse være meget sjælden, men i 1990’erne blev den mere udbredt, og i USA fik den nærmest epidemisk karakter og blev sat i forbindelse med børnemishandling, aliens og sataniske ritualmord. I kølvandet på den fulgte en intens kontrovers om, hvordan man skulle forstå fænomenet: Var MPD en biologisk realitet, eller var den en ”social konstruktion”? Foredraget drejer sig om lidelsen og den diskussion den medførte, og rejser spørgsmål om forholdet mellem sygdom og kultur.

Tirsdag den 29. april

Lektor, dr.scient. Kirsti Andersen
Steno Instituttet, Aarhus Universitet

Matematikken i kunstens tjeneste: Træk af perspektivlærens historie fra renæssancen til slutningen af 1700-tallet
Indledningsvis vil jeg skitsere, hvordan forskellige kulturer har haft forskellige traditioner for at afbilde tredimensionelle objekter på en plan. Derefter vil jeg vise, at inddragelse af geometrien i malerkunsten i renæssancen drastisk ændrede afbildningformen. Afslutningsvis vil jeg diskutere regionale forskelle i tilgangen til perspektiv i Europa.

Tirsdag den 25. marts

Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen
Forskningscenter Foulum, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet

Klimaændringer og deres betydning for natur og samfund
De seneste vurderingsrapporter fra FNs klimapanel har kastet nyt brænde på bålet omkring alvoren i de menneskeskabte klimaændringer og deres betydning for verdens naturressourcer, økosystemer og samfundets funktioner. Rapporterne viser både betydningen af at undgå farlige klimaændringer, men viser samtidig hvor svært eller endog umuligt det kan blive at overholde EU's 2-graders målsætning. Et væsentligt dilemma i klimaspørgsmålet handler om, at vi skal ændre adfærden i den nuværende generation for at sikre ressourcer og værdier for fremtidige generationer. Dette er nok så meget et spørgsmål om bæredygtighed, værdier og etik, som det er et spørgsmål om økonomi. Foredraget vil beskrive den videnskabelige baggrund for denne vigtige diskussion.

Tirsdag den 26. februar

Prof., dr.jur. Jens Hartig Danielsen
Afd. for Offentlig Ret, Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Danmark og Den Europæiske Union – juridisk set
Det danske medlemskab af Den Europæiske Union har en lang række juridiske konsekvenser. Oftest diskuteres den suverænitetsafgivelse, der er forbundet med det danske medlemskab af unionen, men EU-retten præger også det danske retssystem på andre væsentlige måder. Foredraget vil tage afsæt i grundlaget for den danske suverænitetsafgivelse og beskrive EU-rettens betydning i Danmark, herunder samspillet mellem det danske forfatningssystem (Folketinget og regeringen) og EU's institutionelle system (Kommissionen, Parlamentet og Rådet). Både Lissabontraktaten og 'de danske forbehold' påvirker forholdet mellem dansk ret og EU-retten; betydningen af den nye traktat og 'forbeholdene' indgår derfor også i foredraget.

Møder afholdt i 2007

 

 

Tirsdag den 27. november

Lektor, cand.mag. Lars Erslev Andersen
Center for Mellemøst-Studier, Syddansk Universitet

Oplysning, jihad og verdensorden: al-Qaida-ideologiens rødder i den europæiske oplysningsfilosofi og det panislamistiske oprør mod en liberalistisk verdensorden

Det er ofte blevet hævdet, ikke mindst af den indflydelsesrige islamforsker Bernard Lewis, at den islamiske verden ikke har haft en oplysningsperiode, og at dette skulle være grunden til de mange politiske problemer i de muslimske lande. Jeg vil derimod hævde, at sekularisering altid har præget de muslimske lande, og at den jihadistiske diskurs er udviklet i forlængelse af en muslimsk oplysningsperiode, som var stærkt påvirket af den europæiske oplysning. Al-Qaidas politiske diskurs har derfor i virkeligheden flere fælles træk med en europæisk, fornuftskritisk samfundskritik, end den har med tidlig og senere islamisk teologi. Problemstillingen er kort sagt mere politik end religion.

Argumentet vil tage sit udgangspunkt i en analyse af Osama Bin Ladens tale om Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.  Derpå vil følge en redegørelse for klassisk salafisme og reformuleringen af den hos islamiske reformtænkere, først og fremmest Muhammed Abduh. Til sidst vil foredraget trække linierne frem til al-Qaida og Osama Bin Laden.

 

Tirsdag den 30. oktober

Professor Volker Loeschcke
Afdeling for Genetik og Økologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet

Om evolution og klimatisk tilpasning

Foredraget starter med at give en definition af evolutionsbegrebet baseret på Darwins epokegørende bog, ”The Origin of Species”, og et kort historisk overblik over evolutions­idéen. Derefter præsenteres noget af den viden, vi har i dag, men som ikke fandtes på Darwins tid, og diskutere om Darwins tanker stadig er aktuelle. Afsluttende præsenterer Volker Loeschcke resultater fra sin egen forskning inden for evolutionsgenetik med særlig vægt på tilpasning til klimatisk stress.

Tirsdag den 25. september

Professor Finn Frandsen
Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Når organisationer er i krise

Selv om den internationale forskning i kriser, kriseledere og krisekommunikation ikke har meget mere end 20-25 år på bagen, har området allerede udviklet sig ganske betragteligt. Kriser er samtidig blevet en fast bestanddel af mange virksomheders eller organisationers selvopfattelse og forståelse af omverdenen, ligesom kriser har fået stor nyhedsværdi m erhvervspressen.

Dette foredrag vil forsøge at trække de store linier i denne udvikling, der går på tværs af en række samfunds- og humanvidenskabelige discipliner som f.eks. sociologi, psykologi, teori om organisation og ledelse samt kommunikationsforskning. foredraget vil inddrage en række historiske og aktuelle kriser som konkrete eksempler på, hvor galt (godt) det kan gå.

 

Tirsdag den 29. maj

Mag.scient. Leif Kahl Kristensen, Fysisk Institut, Aarhus Universitet
Museumsdirektør, cand.scient. Keld Nielsen, Steno Museet

Landmåling og landkort

Landmåling er en meget gammel matematisk disciplin af stor samfundsmæssig værdi. Udskiftningerne i perioden 1790-1830 var baseret på kortlægning og opmåling og fik stor betydning for hele samfundets udvikling. Sporene kan i dag også ses direkte i landskabet. Inden indførelsen af indkomstskatten ved reformen i 1903 var et hovedformål med matrikuleringen fremskaffelsen af et beskatningsgrundlag. Siden er sikringen af ejendomsretten – især for panthavere – blevet et hovedformål, uden hvilket vort nuværende realkreditsystem ikke kunne opretholdes. Emnet vil bringe os vidt omkring: fra søens folk, borgere og bønder til nybyggere, og i tid spænder det fra G. Mercator i 1586 til vore dages satelit­navigation (GPS).

Tirsdag den 24. april

Professor, cand.psych., ph.d. Henrik Høgh-Olesen
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Socialitetens grundformer. Offervilje og delingsformåen hos primaterne

Menneskets moralske og religiøse nøgletekster er verden over fuld af skærpede delingskrav. Men hvorfra stammer disse markante opfordringer til at give og dele egentlig? Er det menneskets natur, der her sætter sig igennem? Eller er disse universelle opfordringer tværtimod udtryk for, at vi netop ikke fra naturens side har let ved at dele og derfor kulturelt må indskærpe disse normer som et bolværk mod de selviske impulser, som vi ifølge nogle biologer domineres af. I forsøg på at belyse dette spørgsmål skal vi se nærmere på komparative studier af menneskers og abers reelle delingsmønstre, og der argumenteres for, at selv om vi hos mennesker finder en enestående høj delingsevne og offervilje, så kan grundformerne for disse dispositioner allerede spores hos chimpanserne.

Tirsdag den 27. marts

Docent, dr.jur. Mette Hartlev
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Fortrolighed i sundhedsretten

Fortrolighed har gennem århundreder været en integreret bestanddel af læge-patient relationen. Fortroligheden tjener flere forskellige formål, herunder at sikre patientens tillid til lægen. I det moderne sundhedsvæsen sættes fortroligheden imidlertid på prøve, fordi patientens forhold til sundhedsvæsenet er mere komplekst. Oplysninger om patienten skal være tilgængelige for en lang række sundhedspersoner, som er involveret i behandlingen, og introduktion af IT øger mulighederne for at opsamle og kommunikere fortrolige oplysninger om patienten. Desuden er en række myndigheder og private personer og virksomheder også interesserede i at få adgang til helbredsoplysninger. Dette rejser spørgsmålet om patienters ret til fortrolighed i nutidens informations- og velfærdssamfund. I foredraget diskuteres fortrolighedsbegrebet og patientens rettigheder inden for såvel en etisk som en juridisk ramme.

Tirsdag den 27. februar

Professor, dr.phil. Jacob Wamberg
Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet

Landskabsbilleder som optik for kulturel evolution

Efter kunstretningernes antal er eksploderet i 1900-tallet, er der ikke længere mange, der tror på en samlende udvikling i kunsthistorien. Men er denne skepsis nu helt velfunderet? Efter mange års forskning i maleriets landskaber og deres mentalitetshistorie mener jeg, at svaret er nej. Tager man et fugleperspektivisk vue fra urtiden frem til år 1900, vil man se, at billedrummet udstyres med udvidet dybdeskarphed. Og denne udvikling, vil jeg plædere for, kan forklares med den forkætrede kontekst: kulturel evolution, nærmere bestemt urbanisering og tiltagende selvbevidsthed. Tilsvarende kan landskabernes kultivering eller mangel på samme belyses ud fra epokernes skiftende arbejdsetik.  

Møder afholdt i 2006

 

 

Tirsdag den 28. november: Generalforsamling og medlemsmøde

Professor, dr.jur. Jens Evald
Juridisk Institut, Aarhus Universitet

Juraprofessoren, nazismen og demokratiet
Frederik Vinding Kruse levede 1880-1963, og han var i perioden 1914-1950 professor i formueret ved det Juridiske Fakultet i København. I det ydre er Frederik Vinding Kruses liv historien om et menneskes storhed og fald. I 1920erne og 1930erne var Frederik Vinding Kruse et kendt navn overalt i Norden, ligesom flere af hans oversatte værker blev læst i Tyskland og USA. Vendepunktet for Vinding Kruses konstante opstigning mod stjerne kom med 2. Verdenskrig. Både før og under krigen fremsatte Vinding Kruse en række synspunkter, som var identiske med de ideer, der var på den politiske højrefløj både i Danmark og resten af Europa, og efter krigen blev Vinding Kruse stemplet som nazist - en betegnelse som eftertiden endnu ikke har glemt. Men var Vinding Kruse nazist, og hvad foretog han sig egentlig under 2. Verdenskrig? Dette og andre spørgsmål bliver besvaret under foredraget i Det Lærde Selskab, den 28. november 2006.

Tirsdag den 31. oktober 2006

Professor Mehdi Mozaffari
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
 
Islamismens opståen og dens konsekvenser
Islamisme er blevet et brændende emne og en global trussel. I den forbindelse er der opstået et gigantisk virvar omkring en række begreber og begivenheder. Det mest presserende spørgsmål er den individuelle, den samfundsmæssige og den globale sikkerhed.
Den foreløbige forskning viser, at Islamismen er opstået efter Første Verdenskrig, lige som andre totalitære bevægelser med lignende karakteristika. Derfor kan Islamismen betragtes som et europæisk fænomen, selv om dens ideologiske rødder ligger i forlængelse af en bestemt dogmatisk fortolkning af Islam.
Med denne observation in mente opstår væsentlige spørgsmål angående truslens substans og de metoder, som kan anvendes til at bekæmpe den.

Sommerudflugt den 29. august 2006 kl. 15.00 - 18.30

Moesgård Museum

Professor, Litt. D. Else Roesdahl
Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi

Lokalhistorie, Danmarkshistorie, globalisering – og om udstillingen ”Vikingernes Aros”

Også i historiske fremstillinger – det være sig udstillinger, bøger eller andre medier – ligger der i dag en stor udfordring i at nå en god balance mellem det lokale, det nationale og det europæiske eller globale. Den ”gode” balance kan ses i forhold til definerede målgrupper og være baseret på faglige, publikums/salgsmæssige, politiske og adskillige andre hensyn.

Forelæsningen diskuterer bl.a. disse spørgsmål og giver samtidig en introduktion til Moesgårds udstilling ”Vikingernes Aros”.


Formidlingschef Annette Damm
Moesgård Museum

Visioner for et nyt Moesgård Museum

Tirsdag den 30. maj 2006 kl. 19.30
Professor, dr.phil. Per Ingesman
Afdeling for Kirkehistorie, Aarhus Universitet

Kirkehistorie som kulturhistorie

Kirkehistorie som kulturhistorie. Nogle overvejelser bag aktuelle planer om et stort værk om kristendommens historie i Danmark
Vi ser stadig oftere, at religiøse og kirkelige emner kommer på den samfunds- og kulturpolitiske dagsorden. I den situation er det et problem, at den generelle viden om kristendommens historie synes meget ringe i dagens Danmark. Derfor er der brug for en ny stor kirkehistorie, der kan vise, hvorledes kristendommen har sat sit dybe præg på danskerne og deres historie. Vise, hvordan den arkitektur og kunst, litteratur og tænkning, der udgør vor kulturelle arv, for store deles vedkommende enten er udsprunget af eller i hvert fald har kristendommen som referenceramme. Et sådant værk skal ikke være en apologi for kristendommen eller folkekirken, ligesom det heller ikke skal henvende sig alene til de indviede. Kristendommens historie i Danmark skal skrives som et stykke kulturhistorie beregnet for den moderne dansker uden særlige forudsætninger af kirkelig art. Kun på den måde kan en sådan fremstilling blive et vigtigt bidrag til viden om og indsigt i dansk national, kulturel og religiøs identitet.

Tirsdag den 25. april 2006 kl. 19.30
Professor, dr.med. Preben Bo Mortensen
Center for Registerforskning, Aarhus Universitet

Registerbaserede arv-miljø-studier

De fleste store folkesygdomme formodes at være forårsaget af et samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer. Svære sindslidelser som skizofreni er ingen undtagelse. I mit foredrag vil jeg fokusere på de forskellige forskningsstrategier, der har været brugt for at finde frem til årsagerne til skizofreni og fortælle om, hvordan en gennemregistreret befolkning som den danske byder på særlige muligheder for at opnå vigtig ny viden om komplekse årsagsforhold til sygdomme som skizofreni.

Preben Bo Mortensen er leder af Center for Registerforskning ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Han er en af bidragsyderne til ”Topforskning ved Aarhus Universitet – en jubilæumsantologi” Acta Jutlandica LXXVIII:1, 2003

Tirsdag den 28. marts 2006 kl. 19.30
Professor David Favrholdt
Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet

Niels Bohr og Werner Heisenberg - i videnskab og politik.

Lige før den 2. verdenskrig brød ud - 1. september 1939 - havde fysikerne i såvel Tyskland som Frankrig, England og USA fundet ud af, hvordan man kunne lave en atombombe. I Tyskland gik man i gang med opgaven med Niels Bohrs mangeårige ven og medarbejder Werner Heisenberg som den ledende forsker. Heisenberg besøgte Bohr i september 1941 - måske for at få ham med i projektet. Det førte til et brud mellem de to. Herom har Michael Frayn skrevet det berømte teaterstykke "Copenhagen", og mange videnskabshistorikere har skrevet om baggrunden for dette møde, som Favrholdt vil kommentere i sit foredrag.
Men hvordan kunne det gå til, at tyske forskere arbejdede for Hitler? Og hvorfor fik de ikke udviklet atombomben før forskerne i USA? Hvad vidste de to grupper om hinanden? I foredraget gør Favrholdt ikke blot rede for det meget dramatiske historiske forløb, men også for den historiske og psykologiske baggrund for Heisenbergs og andre fysikeres arbejde i nazismens tjeneste. Herom har han skrevet bogen Spaltningen. Niels Bohr og Werner Heisenberg i Videnskab og Politik (Lindhardt & Ringhof, 2005).

David Favrholdt er professor i filosofi. Han er internationalt kendt for bøger og artikler om Niels Bohr og erkendelsesteoretiske emner.


Torsdag den 24. februar 2005 kl. 18.30
Center for Funktionel Integrativ Neuroscience & Richard Mortensen Stuen
Professor, dr.med. Leif Østergaard,
Leder af Center for Funktionel Integrativ Neuroscience

Hjernevidenskab og Musik

Nye sofistikerede skanningsmetoder har givet hjerneforskningen enestående muligheder for at forstå, hvordan hjernen arbejder. Det gælder både under normale og sygelig forhold.

Kl. 18.30 – Center for Funktionel Integrativ Neuroscience
Vi besøgeteførst Center for Funktionel Integrativ Neuroscience, hvor den nyeste MR- forskningsskanner kort blev demonstreret.

Kl. 19.30 – Richard Mortensen Stuen (vanligt lokale)
Det efterfølgende foredrag omhandlede musik og hjernefunktion.
Hvordan undersøger vi hjernens funktion? Bliver vi klogere af musik? Ændrer musik hjernen? Hvorfor opfatter vi musik så forskelligt? Disse og andre spørgsmål vil søges besvaret gennem et foredrag om moderne hjerneforskningsmetoder og den nyeste resultater indenfor musik-hjerneforskningen.

Møder afholdt i 2005

 

Tirsdag den 29. november 2005
Prof, dr.jur. et phil. Ditlev Tamm
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Besættelsen og retsopgøret 60 år efter

60-året for afslutningen af Anden Verdenskrig er en anledning til at overveje tiden dengang i lyset af den righoldige forskning om Danmarks besættelse, og det er samtidig en anledning til endnu en gang at kaste blikket på det opgør, som fandt sted efter krigen. Siden er indhentet mange erfaringer om opgør med tidligere styreformer i hele verden, ligesom vi på adskillige punkter er blevet klogere, eller i hvert fald mener, at vi har et andet overblik over besættelsestiden end dengang. Foredraget kommer ind på nye tendenser i forskningen, på nye synsvinkler og fremlægger også foredragsholderens eget syn på retsopgøret, således som det tager sig ud i dag.

Tirsdag den 25. oktober 2005
Adjunkt Regin Schmidt
Afdeling for historie, SAXO-instituttet, Københavns Universitet

USA's krig mod terror i historisk perspektiv

USA's indenrigspolitiske reaktion på terrorangrebene den 11. september 2001 – erklæringen af en krigstilstand, tilbageholdelse af mistænkte på ubegrænset tid og uden rettigheder, deportation af udlændinge, mobilisering af efterretningstjenesterne og anklager mod oppositionen for illoyalitet – anses i nutidens debat for at være en dramatisk ny udvikling (vi taler om verden før og efter 11/9). Men krigen mod terror er ikke et nyt fænomen, og den har et tydeligt fortilfælde i USA's historie: I 1914-20 førte USA en nu glemt krig mod anarkismen, der i september 1920 kulminerede i det hidtidige værste terroranslag på amerikansk jord – bombeattentatet på Wall Street, få husblokke fra det senere Ground Zero. Flere af antagelserne, lovene og institutionerne bag krigen mod terror i dag blev udviklet under krigen mod anarkismen og forfinet under kampen mod den hjemlige kommunisme under den kolde krig, McCarthyismen. Det kunne tyde på, at Bush-administrationens optræden ikke er en afvigelse fra USA's normale optræden, men at den i stedet har dybe rødder i amerikansk politisk kultur, det politiske system og historie.

Tirsdag den 27. september 2005
Lektor Bernard Jeune
Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

Det lange livs udfordringer

I 1997 døde Jeanne Calment i en alder af 122 år. Efter hende fulgte andre, som blev over 115 år. Fremkomsten af 115+årige er et nyt historisk fænomen. Jeanne Calment og hendes efterfølgere har genoplivet den gamle drøm om det lange liv. Tilsvarende har en række biologiske eksperimenter, der har vist, at aldringen er langt mere plastisk end tidligere antaget. Middellevealderen bliver ved med at stige uden tegn på afdæmpning, og ældredødeligheden bliver ved med at falde. En følge heraf er den kraftige stigning i antallet af hundredårige. Men ledsages denne udvikling også af en stigning i antallet af ”gode leveår”? Eller har det blot ført til flere år med sygdomme og funktionstab? Hvordan har de hundredårige det? Hvordan forløber den sidste livsfase i et meget langt liv? Hvordan skal vi i fremtiden tage vare på det lange liv? 

Tirsdag den 30. august 2005

Rundvisning på Aarhus Bymuseum efter ombygningen

Den 20. august 2005 slog Bymuseet dørene op til de første udstillinger i det nye udstillingshus. ”Århus 2005-1919” er første del af den nye byhistoriske udstilling om byens lange og spændende historie, og den første særudstilling ”Good Vibrations” handler om 1960’erne. I den restaurerede hovedbygning vises en mindre udstilling om Hammelbanens historie. Det sker i den tidligere ventesal, der nu har fået sit oprindelige udseende tilbage.

Tirsdag den 7. juni
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard,
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Dansk Rumforskning: Musen, der brølede – og blev hørt

Danmark har, lidt ubemærket, en ganske omfattende forskningsaktivitet i rummet. Et flagskib er den meget succesfulde Ørsted satellit, indtil nu den eneste satellit bygget i Danmark. Danske institutioner har også med held bygget instrumenter til satellitter, eller på andre måder bidraget til, og udnyttet, rumprojekter. På den måde har danske forskere været i stand til at påvirke udviklingen af internationale projekter væsentligt ud over hvad de beskedne bevillinger til feltet kunne begrunde. Jeg vil nævne eksempler på sådanne projekter, men specielt omtale aktiviteterne i astronomigruppen ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Disse har i høj grad været koncentreret om seismisk udforskning af det indre af Solen og andre stjerner. Aktiviteterne er ikke altid lykkedes som planlagt, men de har bl.a. givet gruppen en markant position i den amerikanske Kepler mission, med planlagt opsendelse i 2008.

Tirsdag den 17. maj

Professor, cand.scient.pol. Jørgen Grønnegård Christensen
Institut for Statskundskab

DJØF’icering og magten over det offentlige

Har jurister, politologer og økonomer grebet magten over den offentlige sektor? Det er en udbredt opfattelse, som gang på gang bliver fremført. Det er dog alt andet end klart, hvad der ligger i den, og hvad den i givet fald bygger på.

På denne baggrund vil foredraget besvare fire spørgsmål: Hvad er DJØF’icering? Er det rigtigt, at ledelsesposterne i den offentlige sektor, specielt i sygehus- og uddannelsessektoren i stigende grad er besat med DJØF’ere (samfundsvidenskabelige kandidater)? Hvilke ændringer er der siden 1990’erne sket i ledelses- og styringsformer i den offentlige sektor, og kan de tilskrives DJØF’iceringen? Hvad ved vi inden for politologi og organisationsteori om sammenhængen mellem offentlige lederes uddannelse og deres adfærd?

Tirsdag den 26. april
Professor, dr.theol. Hans J. Lundager Jensen
Institut for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet

Ritualer i religionsvidenskabelig forskning: fra Émile Durkheim til Roy Rappaport og kognitionsforskning.

Fra den moderne religionsvidenskabs grundlæggelse i årtierne op til 1.
verdenskrig og indtil i dag har der været en stærk overbevisning om, at ritualer hørte de mest centrale religiøse fænomener. Émile Durkheim og hans sociologiske klassiker fra 1912, Formes élémentaires de la vie religieuse, regnes i den forbindelse til en af religionsvidenskabens grundlæggere. Alligevel forekommer vigtige sider af Durkheims værk at være gået mere eller mindre i den daglige religionsvidenskabelige glemmebog. Foredraget vil rekapitulere Durkheims vision af religionens oprindelse og væsen og drage paralleller til dels en moderne ritualteori som den amerikanske antropolog Roy Rappaport, dels til visse træk i moderne kognitivisme.

Torsdag den 24. februar
Professor, dr.med. Leif Østergaard,
Leder af Center for Funktionel Integrativ Neuroscience

Hjernevidenskab og Musik

Nye sofistikerede skanningsmetoder har givet hjerneforskningen enestående muligheder for at forstå, hvordan hjernen arbejder. Det gælder både under normale og sygelig forhold.

Hvordan undersøger vi hjernens funktion? Bliver vi klogere af musik? Ændrer musik hjernen? Hvorfor opfatter vi musik så forskelligt? Disse og andre spørgsmål vil søges besvaret gennem et foredrag om moderne hjerneforskningsmetoder og den nyeste resultater indenfor musik-hjerneforskningen.

Besøg i Center for Funktionel Integrativ Neuroscience, hvor den nyeste MR- forskningsskanner kort blev demonstreret.

Møder afholdt i 2004

 

 

Tirsdag den 23. november
Forskningskoordinator, lektor, ph.d. Lisbet Christoffersen,Københavns Universitet

Religion i det 21. århundrede - en tværfaglig satsning

Københavns Universitet besluttede for et år siden at gøre "Religion i det 21. århundrede" til ét af sine fire nye tværdisciplinære, tværfaglige og tværfakultære satsningsområder.
I første halvdel af dette foredrag vil satsningsområdets forskningskoordinator diskutere, hvorfor der forskes i religion på denne måde og hvad der ligger i "det 21. århundrede" samt redegøre for nogle af de faglige spørgsmål, der diskuteres i satsningsområdets regi. I anden halvdel af foredraget rejses med udgangspunkt i en redegørelse for satsningsområdets organisatoriske struktur en diskussion af tværfaglighed på et gammelt universitet, der bygger på en disciplinær struktur, organiseret i fakulteter og institutter. I denne forbindelse drøftes tillige satsning af forskning i forhold til national og/eller international scene, i forhold til forskerverdenen som sådan og i forhold til, hvad man kunne kalde "borgerlig offentlighed". 

 

Tirsdag den 26. oktober

Professor, dr.med. Moustapha Kassem, Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital

Stamceller og den fremtidige regenerative medicin

Regenerativ medicin er den nye medicinske disciplin, hvor man kan behandle degenerative sygdomme ved hjælp af transplantation af stamceller eller stimulation af kroppens egne stamceller. Stamceller er celler med evne til cellefornyelse og differentiering til flere forskellige celletyper. Der findes 2 typer stamceller:

  • embryonale stamceller
  • oksen (vævsspecifikke) stamceller


Hver type har sine egne egenskaber, vækst- og diffferentieringspotentiale.
En del nuværende forskning tager sigt på at forstå regulationen af cellefornyelse og differentieringsprocesser i stamceller. Disse mekanismer vil blive diskuteret ved foredraget. Behandlingsmuligheden er baseret på direkte transplantation af stamceller, kombinere stamcellebehandling med genterapi eller transplantation af væv/organer fremstillet ex-vivo ved hjælp af tissue engineering. Stamceller med disse anvendelsesmuligheder vil blive omtalt ved foredraget. Til sidst vil de etiske problemstillinger, associeret med anvendelse af stamceller i behandlingen, blive diskuteret.


Tirsdag den 28. september 2004

Ebbe Thue Poulsen, Institut for matematiske fag, Aarhus Universitet

Mandatfordelingsproblemet
- hvad kan matematikken bidrage med?

Hvordan bør pladserne i Folketinget fordeles mellem partierne efter et valg?
- og hvordan bør pladserne i Repræsentanternes Hus i USA's kongres fordeles mellem staterne?

Disse spørgsmål rummer overraskende vanskeligheder og tilsyneladende paradokser, og i foredraget vil jeg dels præsentere nogle af disse paradokser, og dels vise, at matematiske betragtningsmåder giver forskellige muligheder for at angribe vanskelighederne.

Behandling af denne problemstilling af almen interesse giver mig mulighed for at præsentere nogle typiske matematiske tankegange løsrevet fra fagets interne mere matematisk-tekniske discipliner. Samtidig beklager jeg, at foredraget næppe vil kunne forbedre prognoserne forud for næste valg.


Onsdag den 25. august 2004 - sommerudflugt

ARoS Aarhus Kunstmuseum"Et snit i en kube - Tanker bag et demokratisk kunstens hus"

Det Lærde Selskab afholder sit sommermøde på det nye kunstmuseum ARoS, hvor der dels vil blive rundvisning med orientering om museets arkitektur, dels senere mulighed for op egen hånd at se museets udstillinger. Om arkitekturen skriver arkitekt MAA Morten Schmidt, medejer af Schmidt, Hammer & Lassen:

”For Schmidt, Hammer & Lassen var det afgørende at skabe en solitær bygning, der fastholder og modsvarer de eksisterende bygningers position. Tegnestuens museumsbygning fremstår derfor kubisk afklaret og manifesterer sig selv voluminøst i bybilledet. På lige fod med de øvrige bygninger i området har den sin egen ultimative volumen og betydningsfulde identitet, samtidig med at den indgår som et væsentligt element i den samlede by-kontekst.
Essentielt i tegnestuens intention var det at fastholde det historisk funderede grønne forløb fra Århus Rådhus og til Århus Å og Mølleparken; ja måske endog underbygge dette forløb med et projekt, der skaber et "link" på langs af det grønne parkrum. Med et overordnet byplanmæssigt greb var bestræbelsen ved hjælp af størst mulig åbenhed i den nye bygning at skabe en forbindelse mellem de to tidligere adskilte byområder. Det grønne træk skulle med andre ord som en slags visuel korridor fortsætte på begge sider af museumsbygningen og skabe en ny bymæssig sammenhæng ”. ( www.aros.dk )


Tirsdag den 18. maj
Professor Helge Kragh, Institut for Videnskabshistorie, Aarhus Universitet

Kosmologi, entropi og guds eksistens: et tema i videnskabshistorien

Fra fremkomsten af de termodynamiske love omkring 1850 til første verdenskrig spillede termodynamikken en væsentlig rolle i kosmologiske spekulationer. Diskussionen om universets størrelse, begyndelse og afslutning var videnskabelig, men omfattede også ideologiske og religiøse aspekter. Flere fysikere og teologer argumenterede ud fra loven om entropiens vækst at der måtte have været en gudsskabt skabelse. Det "entropiske gudsbevis" var kontroversielt og blev imødegået af bl.a. materialistisk indstillede videnskabsmænd. I foredraget vil denne i dag glemte diskussion blive genoplivet og sat ind i dens videnskabs- og idehistoriske kontekst.

 

Tirsdag den 27. april -  Steno Museet
1.  Foredrag ved professor Flemming Besenbacher, www.inano.dk
2.  Rundvisning på Museets aktuelle udstilling om nanoteknologi ved Rikke Larsen, Steno og Flemming Besenbacher.
3.  Spisning

Nanoscience - Nanoteknologi
Nanoteknologi tager udgangspunkt i en række nyudviklede eksperimentelle teknikker, der gør det muligt at manipulere med enkelte atomer og molekyler, som når man leger med LEGO-klodser. Visionen er, at det bliver muligt at designe og bygge nye funktionelle strukturer og komponenter på en nanometer (10-9 m) skala, dvs. på en atomar/molekylær skala. Området er karakteriseret ved at være tværfagligt og involverer fysik, kemi, molekylærbiologi, biologi og materialevidenskab. Samtidig er afstanden mellem nanoscience (grundforskning) og nanoteknologi ofte meget kort. På det seneste er nanoteknologi udråbt til at føre til "the next industrial revolution". I foredraget vil jeg kort beskrive nogle af de fascinerende scanning probe teknikker (f.eks. scanning tunnel mikroskoper og atomic force mikroskoper), der muliggør manipulation og afbildning af individuelle atomer og molekyler, ligesom jeg vil komme med eksempler på både nanoscience og nanoteknologi.


Tirsdag den 2. marts 2004 kl. 19.30
Helmuth Nyborg, professor, dr.phil.,Psykologisk Institut, Århus Universitet

Eugenik - Velfærdsstatens og civilisationens forudsætning .

Almen intelligens - g - kan i dag måles med god tilnærmelse. g udviser stor arvelighed, er tæt på normalfordelt i befolkningen, og er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig!) betingelse for at klare sig godt uddannelses- og jobmæssigt. Høj g mindsker risikoen for kriminalitet, stofmisbrug, arbejdsløshed, mm. 
Imidlertid fremmer den moderne velfærdsstat aktivt børnetallet i lav-g familier og hæmmer børnetallet i høj-g familier. Af ovenstående præmisser følger, at befolkningens g vil falde over tid, hvorimod antallet af sociale problemer og kontanthjælpsmodtagere vil stige. Denne kombination vil ødelægge velfærdssamfundet, med mindre der indføres passende eugeniske modforanstaltninger.
De største hindringer for indførelse af sådanne foranstaltninger er tidens politisk korrekthed, egoistiske forældre, kortsigtet humanisme, og ignorante politikere.
I en sådan situation har forskerne pligt til at præsentere den relevante viden og lægge op til en demokratisk debat, og politikerne har pligt til at følge op med udarbejdelse af konkret langsigtet eugenisk (læs humanistisk) lovgivning, så denne langsomt virkende, men dødelige, fare for demokrati og civilisationen kan imødegås, til gavn for kommende generationer.